Søer og vandhuller

Skal du lave en sø eller et vandhul på din ejendom, så husk du skal søge kommunen om tilladelse, før du går i gang.

  • Du skal søge tilladelse, hvis søen eller vandhullet er større end 100 m² (tommelfingerregel)
  • Du skal søge landzonetilladelse, hvis ejendommen er i landzone
  • Du skal søge dispensation, før du går i gang, hvis du skal udvide eller oprense en sø eller et vandhul
Ny sø eller vandhul
  • Tilladelse til at anlægge en sø/vandhul

    Du søger tilladelse til at etablere en sø eller et vandhul på din ejendom via selvbetjening.

    Ønsker du at anlægge søen i et beskyttet naturområde, fx mose, eng eller overdrev, er der særlige restriktioner. Kun i helt særlige tilfælde, kan du forvente at få dispensation til at anlægge en sø i beskyttet natur.

  • Tilskud til at anlægge vandhuller

    Naturstyrelsen

    Du kan søge Naturstyrelsen om tilskud på mellem 12.000 og 15.000 kr. til at anlægge mindre vådområder og vandhuller for.

    Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

    Landbrugsstyrelsen

    Du kan søge Landbrugsstyrelsen om tilskud til at anlægge vandhuller eller andre levesteder for særligt beskyttelseskrævende arter, som er på EU's habitatdirektiv bilag IV (såkaldte bilag IV-arter).

    Læs mere på Landbrugsstyrelsen hjemmeside.

  • Placering, form og dybde

    Placering mv.

    Vandhuller kan med held anlægges i en fugtig lavning på dyrket mark. Det er en fordel, hvis det ligger tæt ved andre vandhuller, stendiger og levende hegn. Derved spredes planter og dyr hurtigere til det nye vandhul. I diger og hegn kan insekter, padder og krybdyr overvintre.

    Du kan grave ned til vandet, vandstanden kan hæves, eller nedsivende vand kan standses med fx et lag ler. Forholdene på stedet afgør, hvad der er bedst. Er stedets jordbund meget næringsrig, er det altid godt at fjerne de øverste 20-30 cm jord.

    Form

    Vandhullets form skal følge terrænet, og opgravet jord skal jævnes helt ud eller fjernes. Derved sikrer du, at naturlige oversvømmelser i årets løb er med til at danne en bred zone med eng- og sumpplanter, der også får vandhullet til at se naturligt ud.

    Derfor må bredderne også gerne bugte sig. De skal skråne jævnt mod midten: Helst 1:5 og aldrig stejlere end 1:3. Derved bliver de lavvandede områder, hvor smådyr og padder trives, så store som muligt.

    Dybde

    Kun større vandhuller skal graves dybe. Et vandhul på 500 m2 behøver ikke at være dybere end 1 m.

    Dyr og planter i små vandhuller tåler udmærket, at vandhullet tørrer ud i et tørt år. Derimod bliver fisk udryddet ved udtørring. Det betyder, at bestanden af smådyr og haletudser får det bedre, fordi de ikke længere bliver spist af fiskene.

  • Hold gødning og drænudløb mv. væk

    Du skal helst skal forhindre næringsstoffer fra drænvand og gødning i at nå vandhullet.

    • Grøfter eller drænledninger bør ikke have direkte udløb i vandhullet.
    • Du må ikke fodre i og ved vandhullet.
    • Rundt om vandhullet skal der være en udyrket zone.
  • Ænder og fisk

    Ænder

    Når du får tilladelse fra kommunen til at etablere eller udvide et vandhul, er der krav om, at du ikke udsætter og fodre ænder eller opsætte andehus. Fordringen overgødsker vandhullet.

    Udsættes der mange ænder, bliver sumpplanterne trampet ned eller ædt og bredderne gennemsnadrede og udhulede. Hvis vandhullet er godt nok, vil der komme vilde ænder til af sig selv. Fodring tiltrækker desuden ofte rotter.

    Andehuse og kunstige redeskjul giver vandhullet et unaturligt udseende og er unødvendige. De ænder, der naturligt er plads til, finder selv redeskjul i den naturlige bevoksning langs vandhullets bredder.

    Fisk

    Udsæt ikke fisk i små vandhuller. Fisk æder vandinsekter og frøernes haletudser og er næringskonkurrenter til ællinger.

    Bemærk at der er regler for udsætning af både fisk, ænder og krebs.

  • Planter og træer omkring vandhullet

    Naturlige planter

    Forskellige planter vil i løbet af kort tid dukke op omkring vandhullet.

    Hvor jordbunden er meget næringsrig, kan nogle få arter af grådige planter som fx brændenælde og lodden dueurt brede sig på bekostning af blomster, græs, insekter, frøer mv.

    Afgræsning eller høslet kan modvirke en tilgroning og sikre et righoldigt planteliv og dyreliv på bredden. Når der har indfundet sig et naturligt liv i vandhullet, vil det være beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

    Plantning af træer og buske

    Vil du plante træer eller buske ved vandhullet, skal det kun ske på nord- eller nordøstsiden. Dermed undgår du, at vandhullet bliver for skygget og koldt, og at der er for meget læ, så vinden ikke kan blæse vandhullet fri for andemad.

    Det kan anbefales at plante arter som kvalkved, benved, hunderose, hæg, slåen, hvidtjørn, fuglekirsebær, vild æble eller stilkeg.

    Husk at træer, når de bliver store, kan kaste store mængder blade i vandhullet. Bladene giver dårlig vandkvalitet, når de rådner, og tilfører vandet næring. Det giver tilgroning med kraftig vækst af fx andemad og dunhammer. Resultatet er udryddelse af næsten alt andet liv i vandet.

  • For meget næring

    For meget næring betyder en kraftig vækst af alger og andemad. Det lukker solen ude, og vandet bliver mørkt og koldt. Dermed kan der ikke gro vandplanter på bunden. Kun få smådyr kan leve med det, og det betyder, at ”de store” dyr også forsvinder.

    Ved for meget næring i vandhullet, er det lige galt om vandhullet er dybt eller lavt: Det lave gror hurtigt til, mens det dybe får dårlig vandkvalitet.

    I begge tilfælde er eneste løsning at fjerne næringsoverskuddet. Det er nemmest og billigst fra et udtørret vandhul, hvor bundslammet kan fjernes.

Landzonetilladelse
  • Søg landzonetilladelse til en ny sø/vandhul

    Ønsker du at anlægge en ny sø på en mark eller lignende i landzone, forudsætter det kommunens tilladelse efter planloven. 

    Laver eller udvider du et vandhul eller sø på din ejendom, ændrer området anvendelse og terræn. Derfor skal du også søge en landzonetilladelse hos kommunen.

    Du søger om landzonetilladelse via selvbetjening.

Udvidelse eller oprensning
Se beskyttet natur på kort
Siden er sidst opdateret 27. oktober 2020