Byparken i Korsør
Parken er den største i kommunen og ligger i Korsørs nordlige bydel.
Byparken ligger på det gamle jernbaneterræn mellem Tårnborgvej og Dyrehovedgårds Allé. Som den største park i kommunen er der rig mulighed for at huse de større events.
Der er mulighed for at leje eller låne parken. Se mere nederst på siden.
Naturlegeplads
Midt i parken ligger en legeplads med legeskulpturer udført i hele træstammer.
Petanquebaner
Der er to petanquebaner med internationale mål ved siden af naturlegepladsen.
Motionsoase
Ligger ved Kongebroen og blev indviet i 2012. Den indbyder især unge og voksne til at medbringe musik og udnytte det udlagte dansegulv. Desuden er opsat motionsredskaber og basketballkurve til andre former for motion, og du kan holde pause på bænken eller i de grønne bakker omkring anlægget.
Skateboardbane
Banen er ved rundkørslen og Kongebroen. Den er indrettet med forskellige udfordringer i form af trapper, ramper og rails.
Parkbånd
Danner en flot promenade mellem byparken og havnekajen, og fra bænkene kan du bl.a. nyde udsigten til havnen.
Transport til parken
Bus.
Find vej
-
Anvendelse, størrelse, priser og inventar
Pladsen rummer mange forskellige aktivitetsmuligheder, fx koncerter, cirkus, tivoli, dyrskue, teater eller andre ting, der kræver store armbevægelser.
I parken er der et aktivitetshus, der udlånes til foreninger, borgergrupper og andre institutioner. Der er køleskab, komfur, kaffemaskine, elkande, stole og borde til 32 personer. Desuden er der tilknyttet handicaptoiletter og en dejlig terrasse. Indgang til huset er handicapvenligt ligesom stisystemerne omkring.Pladsen har amfiteater og danner ramme om fx cirkus, pinsemarked, maritim kulturuge og andre større begivenheder.
Om vinteren er et stort hit for børnene kælkebakken.
Priser
Pris pr. påbegyndt døgn er 1.200 kr. (ekskl. moms)
Arealets størrelse
Byparkens areal er på ca. 14 hektar.
P-pladser
Se anvist areal på kortet.
Elforsyning
Både i huset og på selve pladsen.
Vand
På toiletterne i aktivitetshuset og i ”køkkenet”. Afløbsforhold På toiletterne.
Toilet
Handicap- og almindelige toiletter i aktivitetshuset.
Affald
Skraldespande i hele området.
Bom
Der er bomme ved nogle af indgangene til parken, der skal bruges nøgle til. For udlevering af nøgle se kontaktperson i retningslinjerne.