Lovsøanlægget i Korsør

Lovsøanlægget ligger i den sydlige del af Korsør by mellem Skovvej og Kjærsvej.

Anlægget er eneste grønne område mellem Korsør Lystskov og den indre del af byen. Det fremstår som et stort grønt græsareal med tre søer og mange store træer og lunde af vingevalnød.

Der er anlagt brede grusstier, busketter og en bro til øen i den største af søerne, hvor der i øvrigt kan opleves skildpadder. Du finder også mange bænke og en stor legeplads.

Historie

Lovsøerne lå tidligere lige uden for bygrænsen. Navnet er kommet af lørdag – vaskedagen. I søerne hentede man drikkevand, da brøndvandet i byen var beskidt og salt.

Søerne er også blevet brugt til at grave tørv og er i 1700-tallet blevet kraftigt udvidet ved omfattende vejbyggerier.

I anlægget er opstillet en vildtbanesten, der tidligere angav grænserne for kongens jagtmarker.

Find vej

Siden er sidst opdateret 27. januar 2022