Sundhedsspor

Sundhedsspor er afmærkede naturruter på 1 - 2½ km, som Naturstyrelsen har anlagt.

Der er fire sundhedsspor i kommunen, hvor du kan blive inspireret til fysisk aktivitet i naturen. Det er et tilbud om natur- og friluftsoplevelser, som skal medvirke til at fremme folkesundheden. Sundhedsspor er et begreb, som blandt andre Naturstyrelsen anvender. 

Når du har løbet eller gået ruten på tid, kan du aflæse dit kondital på tavlen ved målstregen.
Du kan også indtaste dine resultater på Naturstyrelsens hjemmeside og følge din udvikling over tid. Her kan du også lave dit eget træningsprogram.

Sundhedsspor i kommunen
  • Dalmose

    Sundhedssporet i Dalmose er placeret tæt på Sundhedspladsen på Fodsporet ved Vemmeløsevej.

    I begyndelsen af Sundhedssporet er der en tavle, hvor du kan beregne dit kondital.

    Der er parkeringsplads på Stationsvej og på Gl. Hashøj Rådhus.

    Adresse

    • Stationsvej/Vemmeløsevej
      4261 Dalmose
  • Korsør

    Nord for Korsør Station ad Tårnborgvej ligger Naturstyrelsens sti Musholmstien.

    Sundhedssporet ligger i starten af Musholmstien, hvor der er opstillet tavler, så du kan beregne dit kondital.

    Der er parkeringsplads lige ved siden af Sundhedssporets begyndelse.

    Adresse

    • Musholmvej/Storebæltsvej
      4220 Korsør
  • Skælskør

    Sundhedssporet er en del af Fodsporet, som er en natursti anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Dalmose og Skælskør. Du kommer til Sundhedssporet via Carl Medingsvej.

    I begyndelsen af Sundhedssporet er der en tavle, hvor du kan beregne dit kondital.

    Adresse

    • Carl Medingsvej
      4230 Skælskør
  • Slagelse

    Naturstyrelsen har etableret et sundhedsspor med start ved Marievangsvej. Sundhedssporet er en del af Fodsporet, som er en natursti anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse-Næstved.

    Ved indgangen til Sundhedssporet er der tavler, hvor du kan beregne dit kondital.

    Adresse

    • Marievangsvej
      4200 Slagelse