Fun2Move

Fun2Move hjælper idrætsuvante børn og unge i alderen 7-14 år med at finde glæden ved motion.

Fun2Move er et foreningstilbud til børn og unge i alderen 7-14 år, som ikke er vant til at bevæge sig, som har lidt ekstra på sidebenene, eller som af andre grunde kan have svært ved at indgå på et almindeligt foreningshold.

Det er med andre ord et tilbud, der rummer og har plads til alle, uanset kondition og vægt.

Sjov og anderledes træning

Fun2Move byder på en sjov og anderledes træning, hvor SAMMENHOLD og OPBAKNING er kodeordene. Der er fokus på at få sved på panden hver gang, men forklædt i leg.

Du bliver ikke vejet, og det er ikke en konkurrence om at tabe sig. Det handler om, at dig og de andre deltagere skal have det sjovt sammen.

Eksempler på aktiviteter 

Træningerne kan for eksempel byde på boldlege, tur i svømmehallen, leg og bevægelse i skoven, redskabsspring, bevægelseslege, gå/løbeture, dans, boksning, badminton, fodbold, volley, fitness og meget mere.

Vi afholder også workshop, overnatning og arrangementer, hvor vi inviterer familien med til træning.

På den måde kan du finde ud af, hvilken type idræt der passer bedst til dig!

På besøg i andre foreninger

I løbet af sæsonen arrangerer Fun2Move besøgsture i andre lokalforeninger. Dermed har du mulighed for at prøve kræfter med andre idrætsgrene – hvem ved, måske finder du en aktivitet, du kunne tænke dig at gå til.

Foreninger med hold
  • Korsør IF2018

    Fun2Move i Korsør IF2018 (Boldspil)

    • Hvornår: Torsdage kl. 18.30-19.30
    • Hvor: Gymnastiksalen i Storebæltshallen
    • Kontaktperson: Jeannette Nielsen (tlf. 28 77 87 57)
    • Sæsonstart: d. 3. september
    • Pris: 350 kr. for en sæson

    Flere oplysninger

  • Marievang IF

    Marievang IF har Fun2Move-holdtræning hver tirsdag kl. 18.40-19.40 i Marievangsskolens gymnastiksal.

    På Fun2Move-holdet i Marievang IF laver de forskellige idrætsaktiviteter såsom gymnastik, leg, bevægelse og boldspil.

    Aldersgruppen er 7-14 år.

    Sæsonen starter den 7. september 2020. Prisen pr. sæson er 350 kr.

    Vil du høre mere om Fun2Move-holdet i Marievang IF, kan du kontakte Camilla Langkjær Engdahl på tlf. 25 13 01 50 eller mailen camilla.endahl@gmail.com.

  • SVØM Slagelse Korsør (hold i Korsør)

    Holdet træner torsdage kl. 17.45-19.00 i springbassinet i Korsør Svømmehal.

    Holdet starter op den 3. september. Og det koster 350 kr. for en sæson.

    For at deltage på holdet skal du have lyst til at træne kroppens muskler gennem leg og øvelser på land og i vandet.
    Aldersgruppen er 7-14 år.

    Undervisningen starter med øvelser på land, og derefter foregår undervisningen i vandet med leg og øvelser, der får pulsen op, og som gør det sjovt at træne.

    Du kan få mere info om holdet ved at kontakte Camilla Ørberg på tlf. 40 48 05 63.

  • SVØM Slagelse Korsør (hold i Slagelse)

    Der er holdtræning torsdage kl. 17.30-18.30 og 18.30-19.30 i det lille bassin i Slagelse Svømmehal. 

    Det er pt. uvist, hvornår holdet starter op, grundet igangværende renovering af svømmehallen. 

    For at deltage på holdet skal du have lyst til at træne kroppens muskler gennem leg og øvelser på land og i vandet.

    Aldersgruppen er 7-14 år.

    Undervisningen starter med øvelser på land, og derefter foregår undervisningen i det lille bassin med leg og øvelser, der får pulsen op, og som gør det sjovt at træne.

    Det koster 350 kr. for en sæson.

    Vil du høre mere om holdet, kan du kontakte Camilla Ørberg på tlf. 40 48 05 63.