Slagelse Kulturråd

Kulturrådet samler og repræsenterer kulturelt interesserede foreninger, institutioner og enkeltpersoner.

Slagelse Kulturråd er en paraplyorganisation, der samler og repræsenterer kulturelt interesserede foreninger, institutioner og enkeltpersoner i et udviklende samarbejde med kommunen.

Alsidige kulturtilbud

Inspiration, gode idéer og engagement fra de enkelte medlemmer af Slagelse Kulturråd skal bidrage til alsidige og indholdsrige kulturtilbud for alle kommunens borgere både børn, unge og voksne.

Bredt kulturelt netværk

Som medlem af Kulturrådet har du mulighed for aktivt at påvirke Slagelse Kommunes fremtidige kulturpolitik og sammen udvikle et bredt kulturelt netværk.

I Slagelse Kulturråd får du let adgang til kulturelle kontakter inden for dit interesseområde, og du kan samtidig trække på et omfattende kulturelt netværk.

Samarbejdsaftale

Kommunen har indgået en samarbejdsaftale med Kulturrådet, som bl.a. betyder, at Kulturrådet høres i principielle og væsentlige sager i forhold til kulturlivet, som løbende behandles i Kultur- og Fritidsudvalget og Byrådet.

Siden er sidst opdateret 18. februar 2016