Ceresstranden

En af kommunens mest besøgte strande med dejlig bred sandstrand og et tilhørende grønt naturareal.

På stranden er der altid liv og glade dage med mulighed for mange aktiviteter. Bl.a. har dykkere fra Korsør Frømandsklub og surfere fra Korsør Windsurfing deres faciliteter på stranden.

Dykning

Vandet ud for stranden er velegnet for begyndere af dykning – især på dage uden bølger. Dyk derfor dage uden vind eller med østenvind.

På det lave vand er der et væld af småfisk. De talrigeste fisk i Storebælt er kutlinger. Kig efter dem på sandbunden og især ved stenhøfterne.

I en afstand af ca. 50 m fra kysten og dybde fra 2 m starter et bredt bælte af sten i forskellige størrelser. Her ser du områder med tang, som sidder fast på sten. Sten og tang er vigtige levesteder for de fleste fisk som fx tangnål, tangsnarre og ulk. Indimellem også store fladfisk.

Historie og kultur

Ved stranden åbnede i 1924 Badestedet, der var Korsørs fornemme restaurant. Den blev i folkemunde kaldt la Tosca på grund af de mange udsmykninger af delfiner, som borgerne kaldte torsk, og en guldfiskedam nedfældet i gulvet.

Tidligere havde der ligget en tagpapfabrik, som sprang i luften. Desuden var der hotel og badekabiner. Stedet blev dog mest besøgt af byens finere borgerskab og måtte lukke efter tre sæsoner.

Arkitekten til byggeriet, M.J. Erlangsen, brugte herefter huset som sommerbolig og udlejede badekabinerne - indtil nye ejere lod stedet forfalde og nedrive i 1990’erne. Tilbage står nu indgangspartiet og badekabinerne, der stadig er i brug.

Badevandsprofil

En badevandsprofil beskriver et badevandsområde; både omgivelserne og de sundhedsmæssige risikofaktorer og foranstaltninger, der er med til at sikre de badenes sundhed.

Find vej

Adresse: Grønningen 22, 4220 Korsør


Vis stort kort (nyt vindue)