Quistgaardsvej Strand

Kommunens vinterbadestrand og en rigtig bystrand. Den har smal sandstrand og en del større partier af sten.

En handicapvenlig sti løber langs Storebælt. Stranden er nabo til plejecenter og sygehus.

Mange brugere af kørestole fra nærliggende institutioner nyder udsigten over Storebælt, da det grønne areal er indrettet som opholdsplads.

Der er omklædningsrum og badebro for vinterbadere.

Udskridninger i skrænten har gennem tiden opdelt stranden i mindre stykker.

Fiskeri

Der er gode muligheder for at fiske efter fladfisk og i perioder havørred.

Historie og kultur

Ved stranden lå restauranten Klinthuset og Korsør Søbad med badeanstalt, svømmeklub og en hel ”riviera” langs kysten.

Klinthuset blev indviet i 1920. Ved opførelsen af det store anlæg til flådestationen skete der dog en forskydning af strøm og aflejret materiale, så sandstranden blev indsnævret til det nuværende smalle bælte. Hermed var rivieraepoken slut.

Restaurant Klinthuset lukkede i 1975. Selve bygningerne ligger der i dag, men med skodder for vinduerne.

Broerne ved Korsør Søbad blev ødelagt i isvinteren 1975 og slået helt til pindebrænde i stormen 1976. Tilbage står nu kun trappen af cement.

Badevandsprofil

En badevandsprofil beskriver et badevandsområde; både omgivelserne og de sundhedsmæssige risikofaktorer og foranstaltninger, der er med til at sikre de badenes sundhed.

Find vej

Adresse: Quistgaardsvej 6, 4220 Korsør


Vis stort kort (nyt vindue)

Siden er sidst opdateret 27. marts 2018