Stranden ved værftet

Stranden ved værftet er et lille offentligt tilgængeligt område midt i bydelen af Korsør.

Stranden er af varierende karakter med sand og sten, men også et grønt område med borde og bænke. Der er ved denne strand stor tendens til ophobning af tang.

Stranden bruges fortrinsvis af de lokale beboere.

Dykning

Vandet ud for stranden er velegnet for øvede snorkel- og flaskedykkere. Bunden er varieret sandbund og halvstore sten med tang.

På sandbunden kan du især se efter store fladfisk. Der er også rigt dyreliv langs stenmolen, hvor mange smådyr, fx rejer, holder til mellem stenene. Forskellige fisk kommer her også for at spise smådyr. Et godt sted at medbringe sit undervandskamera.

Der bliver hurtigt 2-3 meter dybt, og den skiftende strøm giver et særpræget liv. Det gør også lokaliteten udfordrende og kræver gode svømmeevner. Pas især på strøm for enden af molen, der også er indsejling til Korsør. Der er dybden 4-5 meter.

Planter

Den mest iøjnefaldende plante ved stranden er bukketorn, som er en meget karakteristisk bevoksning ved Storebælt.

Historie og kultur

I strandkanten ved Jægersvej og Søvænget kan du se flere gamle stumpe pælefelter. De udgør de sidste rester af vulkanværftets byggebeddinger.

Værftet opstod i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor der var forventning om et stort behov for at bygge krigsskibe.

Badevandsprofil

En badevandsprofil beskriver et badevandsområde; både omgivelserne og de sundhedsmæssige risikofaktorer og foranstaltninger, der er med til at sikre de badenes sundhed.

Find vej

Adresse: Jægersvej, 4220 Korsør


Vis stort kort (nyt vindue)

Siden er sidst opdateret 27. marts 2018