Pulje: Sanser, krop og bevægelse på dagtilbudsområdet

Dagtilbud kan søge om tilskud til at igangsætte tiltag og initiativer med fokus på at fremme bevægelse hos børn og unge.

Om puljen
  • Formål med puljen

    Gennem puljen kan dagtilbud søge om tilskud til igangsætning af indsatser, tiltag og initiativer, som understøtter dagtilbud i forhold til at skabe stimulerende, mangfoldige, aktive og kreative læringsmiljøer med fokus på krop, sanser og bevægelse.

    Puljen er i 2021 på 100.000 kr., og den kan søges løbende frem til og med den 6. december 2021. Der vil ligeledes være en pulje på dette område i 2022 og 2023.

  • Hvem kan søge støtte?

    Puljen kan søges af aktører fra dagtilbudsområdet, som ønsker at igangsætte initiativer med fokus på fremme bevægelse blandt børn.

    Administrationen kan endvidere tage initiativ til igangsætning af initiativer, der har til formål at fremme bevægelse blandt børn.

  • Hvad kan der søges støtte til?

    Puljen til igangsætning af initiativer, tiltag og indsatser med fokus på krop, sanser og bevægelse på dagtilbudsområdet kan fx støtte:

    • Udvikling af pædagogiske aktiviteter knyttet til læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse.
    • Bevægelsesrelaterede samarbejder mellem dagtilbud og skoler.
    • Partnerskabssamarbejder med eksterne aktører.
    • Udvikling af fysiske rammer eller tiltag som understøtter arbejdet med krop, sanser og bevægelse
    • Frikøb af pædagogisk personale til kompetenceudvikling med fokus på bevægelse.

    Der kan højest søges om 50.000 kr.

    Medfinansiering er ikke en forudsætning for at kunne søge.

  • Sådan søger du

    Der er løbende ansøgningsfrist frem til og med den 6. december 2021 og alle ansøgere kan forvente svar inden for tre uger.

    Du kan søge på en elektronisk formular:

  • Behandling af ansøgninger

    Ved behandlingen og prioriteringen af ansøgninger til puljen vil der blive taget udgangspunkt i, hvordan indsatsen bidrager til at understøtte dagtilbud i forhold til at skabe stimulerende, mangfoldige, aktive og kreative læringsmiljøer med fokus på krop, sanser og bevægelse.

    Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at ansøger har gjort sig specifikke overvejelser om, hvordan erfaringerne og læringen fra tiltaget fremadrettet kan bidrage til at understøtte bevægelse.

    Ansøgninger til puljen behandles af et bevillingsudvalg bestående af repræsentanter fra dagtilbuds- og skoleområdet samt idræts- og fritidslivet.

  • Udbetaling af tilskuddet

    Tilskuddet udbetales til dagtilbudsaktørens NemKonto umiddelbart efter behandlingen af ansøgningerne.

  • Dokumentation for brug af tilskuddet

    Når aktiviteten er slut, skal brugen af tilskuddet dokumenteres i et regnskab.

    Her skal der tilknyttes relevante bilag, fx kopier af fakturaer og kvitteringer.
    Hvis der er dele af tilskuddet, der ikke bliver brugt, eller som ikke bliver brugt til det formål, de er bevilget til, skal tilskuddet betales tilbage.

    Der bliver sendt et skema til aflæggelse af budget til alle, der modtager tilskud.

  • Evaluering og læring

    Når I har afsluttet jeres indsats, tiltag eller initiativ, skal I udfylde et evalueringsskema med fokus på, hvordan erfaringerne fremadrettet kan bidrage til mere bevægelse.

    I vil blive bedt om at beskrive:

    • Handlingens forløb/afvikling
    • Opnåede resultater 
    • Hvordan I vil benytte læringen/erfaringen fremadrettet
    • Forbrugt beløb af det givne tilsagn
  • Fra tanke til handling

    Er du i tvivl om ansøgningsprocessen eller har du en idé, som du gerne vil have sparring på, før du ansøger, kan du kontakte:

Siden er sidst opdateret 8. november 2021