Handicapparkeringsplads
Du kan søge om ny parkeringsplads til invalidebil, nummerpladetavle til p-plads og parkeringskort til forruden.
-
Nummerpladetavle
En nummerpladetavle giver bilejeren ret til at være den eneste, der parkerer på den givne p-plads.
Du kan søge om at få sat en nummerpladetavle op til en eksisterende eller nyoprettet handicapparkeringsplads.
Sådan søger du om nummerpladetavle
Du søger om nummerpladetavle via selvbetjening.
Vi kan som hovedregel ikke reservere parkeringspladser til enkeltpersoner. Eneste undtagelse er pladser, der benyttes af handicappede, som beskrevet i færdselsloven.
Vi laver en konkret vurdering i hvert tilfælde, og kun hvis der er særligt tungtvejende grunde, sættes der en nummerpladetavle op.
-
Parkeringskort
Det er Danske Handicaporganisationer, som udsteder parkeringskort til personbiler.
Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil.
Kortet er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og kan bruges i hele EU og det meste af verden.
-
Parkeringsplads til invalidebil
Har du en invalidebil, og opfylder du kriterierne, har du mulighed for at søge om en handicapparkeringsplads.
P-pladsen kan laves, hvor de trafikale forhold tillader det, og når der er dokumenteret et behov på baggrund af din ansøgning.
Sådan søger du om p-plads til invalidebil
Offentlig vej eller areal
Du søger tilladelse hos kommunen via selvbetjening.
Hvis du flytter eller ikke har bil mere, har du pligt til at fortælle det til kommunen.
Privat vej eller grund
Hvis området, hvor du ønsker parkeringspladsen placeret, er privat vej eller privat grund, skal du henvende dig til grundejeren (fx boligselskabet) og politiet.
-
Storebælt Handicap
Hvis du har en invalidebil eller har et parkeringskort, kan du få rabat med en Storebælt Handicap, der er en særlig rabatordning for dig, der har invalidebil eller parkeringskort.
Danske Handicaporganisationer bevilger Storebælt Handicap.
Med en Brobizz kan du køre over broen og få en rabat på 20%.
-
Hvor tillader kommunen handicapparkeringspladser?
Kommunen tillader kun handicapparkeringspladser på offentlig vej, og hvis de trafikale forhold tillader det.
På private fællesveje og privatveje er det dog grundejerforeningen eller ejeren af vejen, der skal tillade det sammen med politiet.
-
Hvem betaler for at lave en handicapparkeringsplads?
Det kommer an på om det er på kommunens areal eller på private fælles og privatveje.
Kommunen betaler kun omkostningerne når p-pladsen er på offentligt vejareal.
På private fællesveje og privatveje er det ansøgeren selv, der betaler udgifterne.
-
Hvem vedligeholder og fjerner opmærkninger af handicapparkeringspladser?
Ved afmærkning af p-pladser for invalidevogne er det kommunen, der udfører, vedligeholder og fjerner afmærkningen, når det bliver aktuelt.
-
Jeg kan godt få en handicapparkeringsplads på min egen matrikel. Kan jeg også få oprettet en på offentligt areal?
Som udgangspunkt nej. Handicapparkeringspladser tillades kun oprettet på offentligt areal, hvis der ikke er mulighed for det på egen matrikel.