Tilgængelige oplevelser

Oplevelsesmuligheder for kørestolsbrugere i Slagelse Kommune og det øvrige Vest- og Sydsjælland.

Turistguiden er til dig, som er kørestolsbruger, og gerne vil vide, hvilke turistattraktioner i Vest- og Sydsjælland, som du har adgang til.

Guiden har beskrivelser af attraktionernes indhold, adgangsforhold, belægning, toiletforhold, parkeringsforhold og henvisninger til attraktionernes hjemmesider, hvor du kan finde mere information.

Læs turistguiden og få inspiration til spændende ferieaktiviteter og udflugter.

Turistguiden byder på spændende udflugtsmål i Slagelse Kommune, Kalundborg, Sorø, Holbæk, Næstved, Roskilde og mange flere steder.

Der er fantastisk kunst, gribende kulturhistorie, vidunderlig natur, fristende shopping, de lækreste spisesteder og gode muligheder for fysiske aktiviteter. Der er tilbud til hele familien, og der er taget højde for tilgængeligheden.

Siden er sidst opdateret 31. januar 2018