Hjælpemidler til udlån
Du kan søge om at låne et genbrugshjælpemiddel, hvis du har en varig funktionsnedsættelse.
Hjælpemidlet skal gøre din hverdag væsentligt lettere, eller det skal være en forudsætning for, at du kan udføre dit erhverv.
Typer af genbrugshjælpemidler
- Hjælpemidler til personlig pleje, fx toiletforhøjer og badebænk
- Hjælpemidler til mobilitet, fx stok, rollator og kørestol
- Hjælpemidler til husholdningen, fx speciel arbejdsstol og særligt bestik
- Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boligen, fx en løs rampe.
Ansøgning
-
Efter hvilken lovgivning bevilges hjælpemidler til udlån?
Hjælpemidler til udlån bevilges efter Lov om social service § 112.
-
I hvilke tilfælde kan jeg ikke søge om hjælpemiddel?
Du kan læse mere om i hvilke tilfælde du ikke kan søge om hjælpemidler på denne side:
-
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over afgørelsen vedr. min ansøgning om hjælpemiddel?
Hvis du ikke er enig i afgørelsen, skal du klage til hjælpemiddelafdelingen inden fire uger. Afgørelsen bliver revurderet inden fire uger fra klagen er modtaget.
Hvis du ikke får medhold i din klage, bliver den sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
-
Hvor lang er sagsbehandlingstiden på hjælpemidler til udlån?
Akutte ansøgninger
Akutte ansøgninger om hjælpemidler til udlån behandles indenfor tre hverdage.
Eksempler på hjælpemidler der betragtes som akutte:
- Tryksår
- Udskrivelser
- Hjemmeplejens APV-hjælpemidler
- De fleste reparationer.
Semi-akutte
Semi-akutte ansøgninger behandles indenfor 10 hverdage
Eksempler på ansøgninger der betragtes som semi-akutte:
- Hjælpemidler, hvor borgeren er i fare for fald/er faldet
- Hjælpemidler, hvor borgeren risikerer at få tryksår, hvis der ikke gøres noget
- Øvrige reparationer.
Rollator og albuestokke
Ansøgninger om rollatorer/albuestokke behandles indenfor 20 hverdage.
Resterende ansøgninger
De resterende ansøgninger behandles indenfor 65 hverdage.
-
Hvem skal vedligeholde og reparere mit hjælpemiddel?
Hvis du får et hjælpemiddel bevilget, tager hjælpemiddelafdelingen sig af eventuelle reparationer. Du er selv ansvarlig for den daglige drift og vedligeholdelse. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med at låne et hjælpemiddel f.eks. udgift til el-forbrug. Med daglig drift og vedligeholdelse menes f.eks. udskiftning af dæk og slanger, udskiftning af pærer og lygteglas, smøring og efterspænding af bevægelige dele, renholdelse og så videre.
-
Kan jeg få bevilget et hjælpemiddel, som skal bruges som arbejdsredskab på min arbejdsplads?
Hvis du har brug for et hjælpemiddel som arbejdsredskab, skal du kontakte din sagsbehandler på Jobcentret.
-
Hvad gør jeg, når jeg ikke længere har brug for mit hjælpemiddel?
Hvis du eller en af dine pårørende har et hjælpemiddel, der ikke længere er brug for, skal det afleveres på hjælpemiddeldepotet:
- Hjælpemiddeldepotet
Industrivej 9
4200 Slagelse
Hvis du ikke har muligheden for selv at aflevere dit hjælpemiddel, så hjælper vi dig naturligvis. Ring til Hjælpemiddelområdet for aftale:
- Hjælpemiddelområdet
Tlf. 58 57 45 00
Telefontid: Kl. 8.15-12
- Hjælpemiddeldepotet