Kommunikationshjælpemidler
IKT hjælpemidler er avancerede kommunikationshjælpemidler til dig, der har en væsentlig nedsat tale-, høre-, syns- eller skrivefunktion.
Hjælpemidlerne kan fx være:
- Talemaskiner
- Computere med særlig indretning
- Særlige kommunikationsprogrammer
- Skærmlæsere
- Skærmtastaturer
- Forstørrelsesprogrammer
- Særligt betjeningsudstyr til computer, herunder specielle tastaturer, specielle mus og museerstatninger.
Ansøgning
Det er Center for Specialundervisning i Slagelse og Specialrådgivningen i Holbæk, der står for udredning, rådgivning og afprøvning af hjælpemidler.
- CSU Slagelse
Rosenkildevej 88B
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 57 60
Du får bevilget et informationsteknologisk hjælpemiddel, hvis de vurderer, at det i væsentlig grad vil afhjælpe din nedsatte kommunikationsevne.
-
Hvor lang er sagsbehandlingstiden på informationsteknologiske hjælpemidler?
Sagsbehandlingstiden er op til 65 hverdage.
-
I hvilke tilfælde kan jeg ikke søge om hjælpemiddel?
Du kan læse mere om i hvilke tilfælde du ikke kan søge om hjælpemidler på denne side:
-
Efter hvilken lovgivning bevilges hjælpemidler?
Hjælpemidler bevilges efter Lov om social service:
- § 112 Kropsbårne hjælpemidler (f.eks. diabetes-materialer, kompressionsstrømper, inkontinens, parykker, katetre, bleer)
- § 112 Genbrugshjælpemidler (f.eks. kørestol, rollator, badebænk)
- § 113 Forbrugsgoder
- § 114 Handicapbiler
- § 116 Boligindretning
Hvis du i forbindelse med udskrivning fra sygehuset har brug for hjælpemidler for en kortere periode, skal du kontakte et af sygehusene i Region Sjælland.
-
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over afgørelsen vedr. min ansøgning om hjælpemiddel?
Hvis du ikke er enig i afgørelsen, skal du klage til hjælpemiddelafdelingen inden fire uger. Afgørelsen bliver revurderet inden fire uger fra klagen er modtaget.
Hvis du ikke får medhold i din klage, bliver den sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
-
Kan jeg få betalt kørsel i forbindelse med ansøgning om et hjælpemiddel?
Du kan få betalt kørsel til nærmeste leverandør, når du får bevilget hjælpemidler og forbrugsgoder.
Det sker, når den samlede udgift med det billigste forsvarlige transportmiddel er mere end 60 kr. Beløbet er dog 25 kr. for personer, der modtager pension.
Hvis du bruger en alternativ leverandør, er vi højst forpligtet til at betale for kørsel til det sted, hvor du efter vores sædvanlige praksis ville have fået udleveret hjælpemidlet.
Kørsel bevilges efter Servicelovens § 112, stk. 3.
-
Hvad gør jeg, når jeg ikke længere har brug for mit hjælpemiddel?
Hvis du eller en af dine pårørende har et hjælpemiddel, der ikke længere er brug for, skal det afleveres på hjælpemiddeldepotet:
- Hjælpemiddeldepotet
Industrivej 9
4200 Slagelse
Hvis du ikke har muligheden for selv at aflevere dit hjælpemiddel, så hjælper vi dig naturligvis. Ring til Hjælpemiddelområdet for aftale:
- Hjælpemiddelområdet
Tlf. 58 57 45 00
Telefontid: Kl. 8.15-12
- Hjælpemiddeldepotet