Paryk
Du kan få bevilget en paryk, hvis du lider af vansirende skaldethed.
Vansirende skaldethed er varigt hårtab, der fx skyldes ar efter ulykke eller operation.
Hvis du har midlertidig hårtab efter kemobehandling, skal du søge om støtte til paryk gennem sygehuset.
Ansøgning (kropsbåret hjælpemiddel)
Leverandør
Hvis du er berettiget til støtte, sender vi en bevilling til dig. Herefter kan du kontakte leverandøren:
-
Frida Davidsen - specialsalon
Nørre Farimagsgade 17
1364 København K
Tlf. 33 13 03 72
Åbningstider: mandag-onsdag og fredag kl. 9-16, torsdag kl. 9-18.
Når du har modtaget din bevilling fra hjælpemiddelafdelingen, skal du bestille tid hos Frida Davidsen.
Du har mulighed for at vælge en anden leverandør, men du skal være opmærksom på, at der kan blive en ekstra egenbetaling.
Udskiftning af paryk
Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre og har gennemsnitlig en holdbarhed på cirka et år.
Du kan få bevilget en ny paryk en gang om året. Første gang du får bevilget paryk, får du en ekstra til at skifte med.
-
Hvor lang er sagsbehandlingstiden på ikke akutte ansøgninger om hjælpemidler?
Ved ikke akutte ansøgninger om hjælpemidler træffer vi en afgørelse inden for 20 hverdage, hvis der er lægelig dokumentation for den varige lidelse. Tidspunktet for levering af hjælpemidlet afhænger af leverandøren.
Eksempler på hjælpemidler der betragtes som ikke akutte:
- Kompressionsstrømper
- Ortopædisk fodtøj
- Fodindlæg
- Parykker
- Brystproteser
- Korsetter
- Arm- og benproteser
-
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over afgørelsen vedr. min ansøgning om hjælpemiddel?
Hvis du ikke er enig i afgørelsen, skal du klage til hjælpemiddelafdelingen inden fire uger. Afgørelsen bliver revurderet inden fire uger fra klagen er modtaget.
Hvis du ikke får medhold i din klage, bliver den sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
-
Efter hvilken lovgivning bevilges kropsbårne hjælpemidler?
Kropsbårne hjælpemidler bevilges efter Lov om social service § 112.