Tilbud til enlige - caféaften i Fru Larsen

Fru Larsen er for dig der er enlig, har et barn mellem 0-10 år og som har lyst til at mødes med andre enlige forældre og deres børn.

Hvad laver vi sammen?

I Fru Larsen laver vi mange forskellige ting:

  • Vi laver mad, spiser sammen og giver gode madvaner videre, og du er fri for at lave aftensmad hjemme 
  • Vi har et rart samvær med andre ligestillede mødre/fædre og vores børn
  • Vi mødes og drikker kaffe/the, og børnene leger
  • Nogle gange skal der købes ind og andre gange er det gjort på forhånd
  • Vi fortæller, snakker, udveksler erfaringer, gode råd og oplevelser
  • Vi tager på udflugt et par gange om året en lørdag. Vi griller før sommerferien og vi hygger os med juleafslutning 
  • Vi tager initiativ til kreative ting og foredrag m.m. En gang i mellem har vi besøg af for eksempel sundhedsplejerske, psykolog, økonoma, jurist, alt efter hvad vi i forældregruppen har behov for
  • Vi hjælper hinanden med at anerkende børnene og tale et pænt sprog

Hvor mødes vi?

Vi mødes - efter behov - i:

  • Antvorskov Børnegård
    Anholtvej 5
    4200 Slagelse

Alle dage mødes vi kl. 16.30 og vi forventer at slutte senest kl. 20.00.

Hvornår mødes vi i 2019?

Der er ikke fastlagt nogen møder, men du er velkommen til at kontakte Kathe Persson for at høre nærmere.

Hvad koster det at deltage?

Det koster 10 kroner pr. person pr. gang for mad og drikkevarer.

Hvem er vi?

  • Inge Lise Haim, socialformidler
  • Aase Henriksen, børne- og familierådgiver 
  • Kathe Pettersson, pædagog 

Tilbuddet er organiseret under Slagelse Kommune.

Hvordan tilmelder jeg mig, eller melder afbud?

Du kontakter Kathe Petersson på telefon 61 50 13 13.

Siden er sidst opdateret 19. november 2019