Udlandsdanskere, der flytter hjem

Udlandsdansker der flytter tilbage til Danmark

Der er flere praktiske ting, du skal være opmærksom på både før og efter, du er vendt hjem.

Udlandsdanskere, der flytter hjem
  • Anmeld indrejse

    Hvis du er dansk statsborger og skal opholde dig i Danmark i over tre måneder, kan du blive bopælsregistreret i CPR, hvis du har et sted at bo.

    Tilflytningskommunen kan kræve, at du møder personligt op i borgerservice. I kommunen bliver du bopælsregistreret i CPR, vælger læge mv.

    • medbring dit pas og dokumentation for din bopæl

    Hvis du opholder dig i Danmark i mindre end tre måneder, kan du ikke blive registreret som indrejst i CPR.

    Du kan ikke forhåndsregistrere dig, mens du er i udlandet. 

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Valg af egen læge

    Du skal oplyse kommunens borgerservice om, hvilken læge du ønsker at have – ellers bliver der automatisk valgt en læge for dig. Du kan på forhånd vælge en læge, der har åbent for tilgang af nye patienter.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Hvordan får jeg et sundhedskort?

    Når du er blevet bopælsregistreret i CPR, vil du efter ca. to-tre uger modtage et sundhedskort (det tidligere sygesikringsbevis). Det bliver sendt til dig med posten.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Om at søge job

    Du skal kontakte jobcentret i dit nærområde, hvis du er ledig og jobsøgende. Du finder dit lokale jobcenter på jobcenter.dk.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Hvordan får jeg et skattekort?

    Når du er registreret i CPR som tilflyttet til Danmark, skal du hurtigst muligt kontakte Skattestyrelsen på 72 22 28 92 og tale med Udlandsafdelingen. Det gælder, uanset om du har indkomster fra Danmark, udlandet eller fra begge steder.

    Skattestyrelsen har brug for følgende oplysninger for at kunne lave skattekortet over telefonen:

    • CPR-nummer
    • oplysninger om indkomster fra Danmark og udlandet
    • oplysninger om fradrag (fx a-kasse, fagforening, befordring, mv.)
    • oplysninger om køb af bolig i Danmark
    • oplysninger om udenlandsk ejendom samt evt. udlejning
    • oplysninger om danske og udenlandske konti, værdipapirer, depoter og pensionsordninger.
    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Dagpenge og a-kasse

    Når du vender hjem til Danmark efter et arbejdsophold som lønmodtager i et EØS-land, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse.

    Du skal derfor søge om optagelse i din danske a-kasse igen. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i. Overholder du ikke fristen på otte uger, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge.

    Du kan som hovedregel kun blive optaget i en dansk a-kasse, når du har bopæl og ophold i Danmark. Du har mulighed for at overføre forsknings- og arbejdsperioder, som er optjent i et andet EØS-land til en a-kasse i Danmark.

    I nogle tilfælde har du mulighed for at blive medlem af eller bevare medlemskabet af dansk a-kasse under arbejde i udlandet. Har du retmæssigt beholdt dit medlemskab af dansk a-kasse under din arbejdsperiode i et andet EØS-land, skal du følge de almindelige danske regler i forhold til at melde dig ledig m.m.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Otte-ugers-fristen

    Hvis du har haft arbejde i et EØS-land, og du samtidig har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste fem år, skal du skriftligt søge om optagelse i din danske a-kasse. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i.

    Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse i løbet af de seneste fem år, skal du udover den skriftlige ansøgning også have påbegyndt et arbejde inden for otte uger (arbejdet skal have en varighed af i alt 296 timer inden for tre måneder).

    Overholder du ikke otte-ugers-fristen, skal du optages som nyt medlem – og er derefter først dagpengeberettiget efter et år.

    Du kan med fordel kontakte din danske arbejdsløshedskasse, som kan oplyse dig nøjagtigt om, hvordan du skal forberede din hjemkomst. Du finder en liste over danske a-kasser på Arbejdsskadestyrelsen hjemmeside:

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Økonomisk hjælp og boligstøtte

    Du kan søge om kontanthjælp, hvis du i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. For at få kontanthjælp skal du som det første:

    • henvende dig i jobcentret og melde dig ledig
    • stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende.

    Bor du til leje, vil du afhængigt af din indtægt kunne søge boligstøtte.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Pension og udlandet

    Hvis du mener, at du er berettiget til udenlandsk pension, før du fylder 67 år, skal du kontakte Udbetaling Danmark, som varetager pensionsområdet i Danmark.

    Du kan læse mere om reglerne.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Hvis min ægtefælle er udlænding

    Hvis din ægtefælle er EU/EØS-statsborger eller statsborger i et af de nordiske lande, behøver han/hun ikke en opholdstilladelse for at bo i Danmark.

    Hvis din ægtefælle derimod er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden og EU/EØS-landene – kræves der en gyldig opholdstilladelse.

    Din udenlandske ægtefælle kan muligvis få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Hvis I har boet i et andet EU/EØS-land, gælder der særlige regler.

    Indhold hentet fra Borger.dk
  • Bil og kørekort

    Hvis du medbringer en bil på udenlandske nummerplader, skal du senest 30 dage efter indrejse til Danmark have gennemført Motorstyrelsens ”5 trin til at importere et køretøj”. Først når der er betalt dansk registreringsafgift af vurderingsprisen, kan bilen få danske nummerplader.

    Hvorvidt du skal betale told og moms for bilen, afhænger af, om du medbringer køretøjet fra et EU-land eller fra et land uden for den europæiske union.

    Har du et udenlandsk kørekort, når du flytter hjem, skal det eventuelt byttes til et dansk i kommunens borgerservice.

    Indhold hentet fra Borger.dk
Spørgsmål og svar
  • Hvis jeg flytter til Slagelse Kommune, hvordan ved jeg så hvilken læge jeg får?
    Lægevalget vil fremgå af dit sundhedskort.

    Når du laver flytningen, vil du have mulighed for at vælge hvilke læge du ønsker.

    Der kan dog være tilfælde hvor du ikke har fået den læge du ønsker. Det kan være du har valgt en læge med lukket patienttilgang m.v.
  • Kan jeg vælge en læge som har lukket for tilgang?
    Ja det kan godt lade sig gøre, der er dog nogle kriterier der skal være opfyldt.
    • Ægtefælle, samlever eller andre familiemedlemmer på samme adresse er tilmeldt samme læge
    • Overgår fra gruppe 2 og har hidtil brugt pågældende læge.
    • Er flyttet tilbage efter midlertidig fraflytning (fængselsophold eller værnepligt)
    • Du skal vælge læge i forbindelse med, at du fylder 15 år, og du ønsker at skifte til den læge, som den ene af mine forældre er tilmeldt.
    • Jeg flytter, og der findes ikke 2 praksis med åbent for tilmelding inden for en afstand af 15 km.

    Ved nogen læger kræver det dog lægens underskrift på blanketten "Tilmelding til læge med lukket patienttilgang"

  • Mit barn er flyttet hen til mig for at bo, men moderen/faderen vil ikke underskrive / godkende flytningen, hvad gør jeg?

    Dit barn skal stå registreret der, hvor han/hun reelt bor og opholder sig, det gælder også, selv om du ikke har forældremyndigheden.

    Vil barnets mor/far ikke skrive under på en flytning, skal du alligevel melde, at barnet er flyttet
    til dig. Så undersøger folkeregistret sagen og træffer afgørelse om, hvor barnet skal stå registreret.

  • Hvor lang sagsbehandlingstid er der på en flytning?

    Sagsbehandlingstiden er på 10 dage.

    Der går derudover 14 dage før dit nye sundhedskort kommer med posten.

Siden er sidst opdateret 16. november 2019