MitID
NemID bliver til MitID. Du får besked i din net- eller mobilbank, når det er din tur til at få MitID.
Overgangsfase fra NemID til MitID
Alle med NemID skal i løbet af 2021 og 2022 have MitID. Du kan bruge MitID til alt det, som du har brugt NemID til, fx til at overføre penge på netbank eller til at logge ind på borger.dk.
Sådan får du MitID
Langt de fleste NemID-brugere skal have MitID i deres net- eller mobilbank. Du får automatisk besked, når det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank. Det kan dog godt gå noget tid, da MitID indfases i løbet af 2021 og 2022.
Har du ikke en dansk eller grønlandsk bank, skal du have MitID på MitID.dk.
Behold NemID indtil videre
Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode er steder, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset. Du får besked, når du ikke længere skal have NemID – enten af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen.
Sådan får du hjælp
Der er altid hjælp at hente, uanset om det er i forbindelse med at få MitID eller efterfølgende.
For at få hjælp, til at få MitID, skal du som hovedregel henvende dig til din bank. Alternativt kan du hente hjælp hos MitID support. Kan de ikke hjælpe dig, kan du henvende dig i Borgerservice.
Husk at der er tidsbestilling til Borgerservice - én tid pr. person.
Husk også, at du skal medbringe gyldig legitimation i Borgerservice. Se, hvilken legitimation i vores spørgsmål og svar sektion.
Når MitID er taget i brug kan du få hjælp i din bank, hos MitID support eller i Borgerservice.
-
Legitimation til MitID - sikringsniveau Betydelig
Har du CPR-nummer?
- 1 af følgende dokumenter:
- Kørekort udstedt i Danmark eller Grønland
- Pas udstedt i Danmark eller Grønland
- 2 af følgende dokumenter:
- Personattest
- Dåbs- og fødselsattest
- Sundhedskort eller særligt sundhedskort.
- Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
- Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark + 1 af følgende dokumenter:
- Personattest
- Dåbs- og fødselsattest
- Sundhedskort eller særligt sundhedskort.
- Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
- Pas udstedt af andet land end Danmark eller Nationalt identitetskort udstedt af andet land end Danmark + 1 af følgende dokumenter:
- Sundhedskort eller særligt sundhedskort.
- Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
Har du intet CPR-nummer?
Det er ikke muligt at registrere på sikringsniveau betydelig uden CPR-nummer.
-
Legitimation til MitID - sikringsniveau Lav
Har du CPR-nummer?
- 1 af følgende dokumenter:
- Personattest
- Sundhedskort eller særligt sundhedskort.
Har du intet CPR-nummer?
- Nationalt kørekort med billede udstedt af offentlig myndighed i andet land end Danmark
eller
- Pas udstedt af andet land end Danmark
eller
- Nationalt identitetskort udstedt af andet land end Danmark
eller
- Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark
-
Hvad er sikringsniveauer?