Licens og mediecheck

Fra 1. januar 2022 betaler du til public service (licens) gennem din skat.

Licens opkræves ikke længere særskilt, men er indarbejdet i din skatteopkrævning. Beløbet bliver reguleret automatisk, og du skal ikke foretage dig noget.

Det er derfor ikke længere muligt at søge om nedsat licens som pensionist.

Du kan dog i stedet få en mediecheck, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist (tilkendt før 2003) og har en personlig tillægsprocent på 100.

Mediechecken udbetales automatisk sammen med din pension sidst i januar, hvis du opfylder betingelserne for at få den.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål om mediechecken, kan du kontakte

  • Udbetaling Danmark, pension
    Tlf. 70 12 80 61
Siden er sidst opdateret 18. januar 2022