Begravelseshjælp
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler begravelseshjælp
-
Hvem kan få begravelseshjælp
Du kan som pårørende få begravelseshjælp, hvis det er dig, der står for begravelsen, og den afdøde havde ret til dansk sygesikring.
Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat. Hvor meget du kan få i begravelseshjælp afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.
Du kan selv søge om begravelseshjælp, ligesom nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.
Indhold hentet fra Borger.dk -
Hvis du har brug for hjælp
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler begravelseshjælp. Har du spørgsmål om begravelseshjælp, kan du finde svar på borger.dk/begravelseshjælp.
Her kan du:
- søge om begravelseshjælp.
- læse om regler og satser.
- få svar på de oftest stillede spørgsmål om begravelseshjælp.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:
Indhold hentet fra Borger.dk
-
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan bruge digital selvbetjening?
Du møder personligt op i et af Borgerservicecentrene, hvor du bliver undtaget for digital selvbetjening og får udleveret en papir blanket.
-
Jeg har ikke NemID og Udbetaling Danmark siger, jeg skal henvende mig i min kommune, hvad gør jeg?
Du skal personligt op hos Borgerservice, hvor vi kan undtage dig fra digital selvbetjening.
- Vi kan først undtage dig, når du skal bruge den enkelte løsning inden for områderne pension, boligstøtte, barsel, familieydelser, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse og delpension.
- Du vil blive undtaget for områderne hver for sig.