Kritisk sygdom

Social- og omsorgskoordinatoren rådgiver dig, der er ramt af kritisk sygdom

Hvis du bliver ramt af svær kritisk sygdom, kan der være en masse forhold, som du skal tage stilling til. Situationen kan derfor nemt blive uoverskuelig, både for dig og din nære familie.

Social- og omsorgskoordinatoren kan hjælpe dig igennem kommunens mange muligheder og tilbud, så du og dine pårørende oplever mere sammenhæng og afklaring. Det kan give mere ro og overskud i sygdomsforløbet.

Rådgivning ved sygdom
  • Hvem kan få hjælp?

    Social- og omsorgskoordinatoren kan hjælpe dig, der:

    • har kræft

    • har ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

    • har været udsat for en traumatiserende ulykke, hvor funktionsevnerne som følge af massive fysiske skader nedsættes betydeligt.

    • har parkinson og andre progredierende neurologiske lidelser (fx atypisk parkinson og sclerose)
  • Hvad kan du få hjælp til?

    Social- og omsorgskoordinatoren kan hjælpe dig med:

    • at rådgive dig og din familie

    • at få overblik over de involverede afdelinger i kommunen

    • at formidle kontakt til afdelingerne i kommunen og hjælpe med opfølgning. Det kan være i forhold til sygedagpenge, pension, fysioterapeut, ergoterapeut, hjemmepleje, sygeplejerske, hjemmehjælp osv.

    • at være bisidder ved møder

    • at inddrage andre relevante fagpersoner

    • at udfylde blanketter med mere

    • at være sparringspartner for dig og andre involverede afdelinger
Siden er sidst opdateret 16. januar 2017