Sundhedskampagner

Kommunen støtter op om flere landsdækkende sundhedskampagner, og vi har også egne kampagner.

Lokale kampagner
  • Senioruge 19

    Fokus på sundhed for ældre og kronikere

    I uge 19 kan du opleve nogle af de spændende, relevante og aktuelle tilbud, der findes i kommunen. Det er både tilbud, der kan fremme sundheden og livsglæden, og tilbud der gør livet nemmere for dig, som må leve med daglige gener på grund af sygdom.

  • Sundhedsuge 41
    I uge 41 sætter vi fokus på din sundhed.

    Vi har fokus på sundhed for alle og på, hvordan vi kan fremme sundheden for os selv og hinanden. Du kan blandt andet opleve:

    • Aktiviteter for børn og børnefamilier
    • Helbredstjek
    • Motion og bevægelse
    • Foredrag om sundhed
    • Produktdemonstrationer
    • GOODLIFE - en sundhedsmesse for unge

    Du kan læse mere om uge 41 på:

  • Vandrefestival

    Ved Vandrefestivallen kan du udforske lokale perler til fods. Det er kommunerne i Region Sjælland, der sammen med foreninger o. lign. arrangerer en række gå- og vandreture i slutningen af august og starten af september.

    Næste vandrefestival er den 17. august-9. september 2018. Programmet for vandrefestivallen kommer i løbet af foråret.

Landsdækkende kampagner
  • Influenzavaccination
  • Alkoholkampagne

    Sundhedsstyrelsen kører i uge 40, 41 og 42 en alkoholkampagne med udgangspunkt i syv udmeldinger om alkohol:

    • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
    • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
    • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
    • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
    • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
    • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
    • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
  • Sikker sex kampagne - Kun med Kondom
    Kun med Kondom er Sundhedsstyrelsens nationale oplysningskampagne om sikker sex.

    Kampagnen er især målrettet unge mænd og kvinder i alderen 18–22 år. Kampagnebudskabet er, at brug af kondom yder effektiv beskyttelse mod klamydia og andre sygdomme, der kan overføres seksuelt, samt uønsket graviditet.

Siden er sidst opdateret 21. december 2016