Vandrefestival
19. august-11. september 2022
Hvert år i slutningen af august og starten af september kan du udforske lokale perler til fods ved året Vandrefestival. I år finder den sted den 19. august-11. september.
Alle er velkomne til at deltage i turene, der som udgangspunkt er gratis.
Turene bliver løbende oprettet frem mod Vandrefestivalen, og du kan se dem på:
-
Tilmeld en vandretur
Hvis du eller din forening har lyst til at arrangere en vandretur ved Vandrefestivalen 2022, har du to muligheder:
Opret turen direkte på Vandrefestivalens hjemmeside
Du kan selv oprette turen direkte på Vandrefestivalens hjemmeside:
Måske har du allerede et login til Kultunaut, og så kan du blot bruge det. Hvis du ikke har et login, kan du nemt oprette det.
Udfyld en formular, og vi opretter turen for dig
Vi opretter gerne turen for dig på hjemmesiden. Du skal blot udfylde denne formular:
-
Markedsføring
Hjemmeside
På Vandrefestivalens hjemmeside vises alle ture i Region Sjælland, men du kan sortere på turene, så du kun ser ture i Slagelse Kommune.
Hjemmesiden bliver lavet af Kultunaut, så turene bliver automatisk også vist i Kultunaut. Hvis du plejer at indtaste dine ture i Kultunaut, behøver du derfor ikke gøre det.
Pressemeddelelser
Kommunerne sender i fællesskab en pressemeddelelse. Vi sender desuden en lokal pressemeddelelse umiddelbart inden Vandrefestivalen.
Annonce
Vi indrykker en annonce Ugeavisen Slagelse med en samlet oversigt over tid og sted mv. for turene i Slagelse Kommune.
Skabelon til egen annoncering
-
Om Vandrefestivalen
Vandrefestivalen finder sted i Region Sjælland hvert år i de sidste to uger af august og første uge af september. Det er en oplagt mulighed for at opleve regionens natur og kultur til fods og i hyggeligt selskab med andre. Det er skønt for både krop og sjæl.
Det er kommunerne i Region Sjælland, der sammen med foreninger og lignende arrangerer gå- og vandreturene i Vandrefestivalen.