Sundhedskoordinator

Hvis du har en livsstilssygdom eller er i risiko for at få én, kan sundhedskoordinatorerne hjælpe dig med at finde de rigtige tilbud.

Hvem kan få vejledning?

Du skal være motiveret for at ændre livsstil.

Du kan henvende dig, hvis du er i risiko for eller har tegn på type 2 diabetes, hjerte-karsygdom, knogleskørhed, slidgigt, depression, KOL rygerlunger, kræft eller har en overvægt med BMI over 35.

Du kan også henvende dig, hvis du har behov for bedre at kunne håndtere at leve med en kronisk sygdom, at tackle kroniske smerter eller at tackle angst og depression.

Det kan sundhedskoordinatoren hjælpe med

Sundhedskoordinatorerne:

  • er indgangen til kommunens sundhedstilbud

  • hjælper med at afdække dine ønsker og mål i forhold til din sundhed

  • hjælper dig med at lægge en plan

  • guider dig videre til det rette tilbud

  • har et tæt samarbejde med kolleger i og udenfor kommunens sundhedstilbud, for at sikre det rigtige forløb for dig

Vi får mange henvendelser for tiden. Vi bestræber os på at give tid til en samtale så hurtigt som muligt, men der kan være op til et par måneders ventetid på en samtale med en sundhedskoordinator.

Siden er sidst opdateret 18. september 2019