Sundhedskort-appen

Med Sundhedskort-appen har du dit sundhedskort nemt og sikkert lige ved hånden

Den 1. juni 2021 blev Sundhedskort-appen lanceret som et frivilligt supplement til det fysiske sundhedskort.

Med Sundhedskort-appen kan man som borger:

  • Dokumentere retten til at modtage offentlige sundhedsydelser i Danmark
  • Anvende Sundhedskort-appen de steder, hvor man ellers plejer at bruge sit fysiske sundhedskort; fx på apoteket, hos lægen eller på hospitalet.

Sundhedskort-appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL.

Siden er sidst opdateret 25. juni 2021