Hastighedsdæmpning
Hastighedsdæmpning er bump, indsnævringer og lignende på vejen, som får bilister til at køre langsommere.
Kommunen afgør, hvor der skal laves hastighedsdæmpning på de kommunale veje.
På kommunale veje
Vi får hvert år mange ønsker til veje, hvor der kan laves hastighedsdæmpning. Det er tit dyrt at lave, så vi kan desværre ikke opfylde alle ønsker.
Vi vil normalt lave hastighedsdæmpning, hvis
- vejen er udpeget i kommunens trafiksikkerhedsplan
- der sker en totalrenovering af vejen
- det viser sig, at der er nogle helt særlige og akutte problemer på vejen
Der laves normalt ikke hastighedsdæmpning i erhvervsområder.
På private fællesveje
På private fællesveje er det grundejerne langs vejen, der selv skal stå for hastighedsdæmpning på deres vej.
-
Bor jeg på en privat fællesvej?
Kontakt os på e-mail og vi tjekker det for dig:
-
Min vej står på listen i trafiksikkerhedsplanen. Hvorfor er den ikke blevet hastighedsdæmpet endnu?
Vi laver som udgangspunkt projekterne i den rækkefølge, de er prioriteret i planen. Nogle gange springer vi lidt i rækkefølgen, bl.a. hvis en vej alligevel skal renoveres.
Hastighedsdæmpning er dyrt, og det kan derfor tage lang tid, før vi har lavet alle projekterne på listen.
-
Jeg har et forslag til en vej, der skal hastighedsdæmpes. Hvad gør jeg?
Send dit forslag til os på e-mail: