Spring til...

Høring af ny miljøgodkendelse til svineproduktionen, Grønhøjvej 20, 4242 Boeslunde

Der søges om en mere fleksibel svineproduktion i forhold til nuværende miljøgodkendelse. Der vil ikke ske udvendige ændringer på husdyrbruget

Der søges om et produktionsareal på 1476 m2 i de to eksisterende stalde og en ændring fra slagtegrise til flexgruppen ”smågrise og slagtegrise”.

Ansøgningen behandles efter Lovbekendtgørelse om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., LBK nr. 1065 af 21/08/2025.

I vores behandling af ansøgningen vil vi vurdere, hvilke påvirkninger ændringen vil få på natur, miljø og naboer. Påvirkningerne vil blive beskrevet i miljøgodkendelsen.

Høringsmateriale

Ansøgning

Miljøkonsekvensrapport

Dine kommentarer og bemærkninger

Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger, inden høringsfristens udløb.

Send dine bemærkninger til:

teknik@slagelse.dk 

eller med post til Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af høringen.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen, da den er nødvendig for den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen sammen med dit høringssvar.

Dit høringssvar kan blive offentliggjort

Slagelse Kommune samler navn og adresse i forbindelse med de modtagne høringssvar. Høringssvar kan blive offentliggjort i tilknytning til den politiske behandling af sagen.

Du kan få tilsendt udkastet til miljøgodkendelsen

Når udkastet til miljøgodkendelsen er færdigt, har du mulighed for at kommentere dette.

Hvis du ønsker at få udkastet tilsendt, når det er klar, skal du kontakte os senest 1.december 2025.

Naboer, omkringboende og parter i sagen vil blive orienteret skriftligt, når et udkast til afgørelse foreligger og har mulighed for at kommenterer udkastet indenfor 30 dage.

Høringsfrist 1. december 2025

Annonceret 14. november 2025.