Spring til...

Tilsyn med almene boliger

Vi fører tilsyn med, at boligorganisationerne drives økonomisk forsvarligt og med respekt for beboerdemokratiet

Tilsynet omhandler det støttede byggeris økonomi, ejendomsvedligeholdelse, drift, beboerdemokrati, udlejning og lignende. 

Som en del af tilsynet har Slagelse Kommune hvert år møder med de boligorganisationer, der har hjemsted i kommunen. Disse møder kaldes styringsdialog. På møderne drøfter vi boligorganisationens virksomhed og eventuelle udfordringer med udgangspunkt i den dokumentationspakke, som boligorganisationerne sender til os i henhold til Lov om almene boliger.

Dokumentationspakken indeholder seneste regnskab for organisationen og de enkelte afdelinger samt en række nøgletal for blandt andet udlejning, administration, henlæggelser, vedligeholdelse og beboerdemokrati.

Det er også ved styringsdialogen at kommunen og boligorganisationen drøfter boligorganisationens udviklingsmuligheder og temaer for samarbejdet de kommende år.