Business Brunch på Slagelse Akutsygehus 25. april

Slagelse Akutsygehus blev gennemrenoveret og udvidet i 2015 og regnes i dag for et af landets mest moderne sygehuse – både arkitektonisk og teknologisk.
Med flere tusinde ansatte er sygehuset ikke bare en sundhedsmæssig livsnerve – men også en vigtig motor for lokal vækst og samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv.
Udover akutfunktioner rummer sygehuset en af de mest omfattende psykiatriske afdelinger i regionen.
Bemærk at der er begrænsede pladser til denne business brunch.
Eventet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til vores forberedelser.
Der serveres kaffe og morgenbrød til business brunch, som udover at give et unikt indblik i en spændende virksomhed, også er et oplagt og berigende netværksarrangement for lokale erhverv af alle størrelser.
Om fotos og deling af deltagerliste
Vi gør opmærksom på, at der til arrangementet kan blive taget fotos. Udvalgte billeder fra arrangementet kan blive offentliggjort, bl.a. på vores hjemmeside eller sociale medier. Ønsker du at få fjernet et offentliggjort billede, hvor du er på, så skriv til os, og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.
Ved tilmelding accepterer du samtidig, at vi må dele dit navn og evt. virksomhedsnavn på en deltagerliste, som vil blive delt med oplægsholderne.