Oeko-tex

Idéen med OEKO-TEX®-ordningen er, at OEKO-TEX®-varerne skal være af materialer, der ikke kan give skadevirkning på personer, og som forbrugerne derfor kan have tillid til at bruge.

OEKO-TEX® skal gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at tage ansvarlige beslutninger, der beskytter vores planet for fremtidige generationer.

I dag er der stigende fokus på farlige og ulovlige kemikalier i tekstiler, specielt i de tekstiler, der bliver produceret i andre verdensdele, fordi flere og flere virksomheder flytter deres produktion til udlandet. 

Kravene for de enkelte kemikalier betyder, at der enten intet indhold må være til stede, eller at varen kun må kunne afgive ganske små mængder.

Der er mange alternative og ufarlige kemikalier og metoder, der kan bruges i stedet for de sundhedsskadelige stoffer

Test- og certificeringsprocessen, som standarden er baseret på, garanterer maksimal forbrugersikkerhed.