Byområde og lettere forurenet jord

Ældre byområder er ofte lettere forurenet som følge af bl.a. trafik, industri og årtiers afbrænding af koks og kul

Forureningen er ikke umiddelbart til at se eller lugte. Hvis du bor i et ældre byområde, bør du derfor tage få simple forholdsregler for at imødegå den lille risiko, der er ved at bo i et lettere forurenet område.

Områdeklassificering

Vi har udpeget de områder, hvor det må forventes, at jorden er lettere forurenet. Områderne er udpeget ud fra kendskab til de aktiviteter, der har været der gennem de sidste 100 år eller mere. Der er ikke nødvendigvis taget prøver af jorden.

Du kan læse om alle kriterierne i Regulativ for områdeklassificering.

Folder med gode råd

Læs gode råd om at bo i et lettere forurenet område i Miljøstyrelsens folder:

Gode råd

Nogle gode råd er at vaske hænder og skifte sko efter leg udendørs og havearbejde – og at vaske frugt og grønt og skrælle rodfrugter.

Siden er sidst opdateret 16. februar 2017