Lokal virksomhedspris

Anerkendelse for social ansvarlighed

Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR) overrækker hvert år 2 virksomhedspriser – en til en offentlig og en til en privat virksomhed. Prisen skal ses som en anerkendelse af de kræfter, som virksomhederne lægger i at være socialt ansvarlige.

For at blive indstillet til LAR’s Virksomhedspriser, skal virksomheden understøtte den lokale beskæftigelsesindsats med særligt fokus på;

  • Opkvalificering og ansættelse via virksomhedsrettede tilbud
  • Ansættelse og/eller uddannelse af unge under 30 år der er i risiko for at blive tabt i forhold til arbejdsmarkedet
  • Ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk - herunder med særlig fokus på kvinder
  • Ansættelse af personer med handicap
  • Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og nedbringelse af sygefravær på arbejdspladsen
  • Opkvalificering og uddannelse af medarbejdere

Det gør mange virksomheder netop gennem Partnerskabsaftalen med Jobcenter Slagelse, der er båret af tætte personlige relationer.

Virksomhedernes arbejde betyder blandt andet, at ledige langt fra arbejdsmarkedet får mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads og blive opkvalificeret eller afklaret - og få eller genvinde et arbejde.

Ud over et diplom er Virksomhedsprisen et kunstværk af en lokal kunstner.

LAR-Prisen er blevet overrakt fra 2015. Fra 2009-2014 blev prisen overrakt af det nu nedlagte lokale beskæftigelsesråd (LBR).

Flere oplysninger

  • Partnerskabssekretariatet på tlf. 5857 4203

Foto:
Kunstværk af Estrid Maria Eriksen overrakt til Slagelse Kommunes Entreprenørservice i 2017.

Siden er sidst opdateret 21. september 2018