Socialt ansvar - CSR

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med sociale og miljømæssige hensyn.

"Virksomhedens samfundsansvar" er en dansk betegnelse for begrebet CSR.

Når I som virksomhed har etableret en Partnerskabsaftale med Jobcenter Slagelse, arbejder I systematisk og dokumenterbart med socialt ansvar.

Socialt ansvar/engagement angår den del af CSR-feltet, som handler om jeres virksomheds egne medarbejdere og om ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har problemer ud over ledighed – fx misbrug, plettet straffeattest, sygdom, handicap, sprogvanskeligheder m.m.

At tage socialt ansvar kan helt konkret være:

  • at åbne dørene for ledige, der står på kanten af arbejdsmarkedet, i arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller job på ordinære vilkår (indslusning)
  • at sikre et godt arbejdsmiljø og håndtere sygefravær med henblik på at forebygge, at medarbejderne nedslides (forebyggelse)
  • at tilrettelægge arbejdet, så der tages højde for de særlige behov, som nogle medarbejdere kan have. Fx pga. stress, sygdom eller krise (fastholdelse)

Der er tale om indsatser, som I gør ud over det, som I er forpligtet til lovgivningsmæssigt.

 

Siden er sidst opdateret 26. september 2018