Gravning i vej og fortov
Du skal i god tid søge kommunen om tilladelse, før du begynder at grave vej og fortov.
Sådan søger du tilladelse
Du søger gravetilladelse via selvbetjening.
Skal du grave i offentlig vej, kan du forvente, at vi behandler din ansøgning inden for otte arbejdsdage, hvis den opfylder kravene. Ved større gravearbejder kan der være længere behandlingstid.
Skal du grave i privat fællesvej, skal vi partshøre. Derfor skal vi have din ansøgning mindst tre uger før, arbejdet skal udføres.
Afmærkning
Når du har fået tilladelse til at grave i vej eller fortov, skal du sørge for at afmærke korrekt med skilte og evt. afspærring. Hvis din afspærring kræver politisamtykke, så sørger vi for at ansøge politiet. Se mere nedenunder.
-
Krav om kursus til entreprenører
Slagelse Kommune forlanger, at alle der arbejder på vejens areal, som minimum har AMU-kurset ’Vejen som arbejdsplads’.
Alle entreprenører skal føre dagligt tilsyn med deres afspærring. Tilsynsførende skal have gyldigt kursusbevis fra VEJ-EU trin II.
-
Krav til afmærkning med skilte
Du skal afmærke korrekt med skilte af hensyn til trafik og af sikkerhed.
Find vejledning i at afmærke korrekt:
-
Forsyningsvirksomhed og akut skade
Forsyningsvirksomheder kan ved akutte skader, og hvor det er nødvendigt med en hurtig indsats, lave nødvendig opgravning.
Forsyningsvirksomheden skal hurtigst muligt herefter fortælle Center for Miljø, Plan og Teknik om gravearbejdet og skal efterfølgende søge gravetilladelse på normal vis.
-
Folder om gravetilladelse
Skal du søge gravetilladelse, kan du med fordel læse vores folder. Den beskriver nærmere om det at søge tilladelse frem til at melde arbejdet færdigt.
-
Her er der givet gravetilladelser
Alle steder, hvor der er givet gravetilladelse, fremgår på Vejdirektoratets kort for kommunen.
Bemærk at kortet også viser tilladelser til fx arrangementer mv. på offentligt vejareal.
-
I hvor god tid skal man søge om gravetilladelse?
Du skal søge i så god tid som muligt, og inden gravearbejdet går i gang.
Skal du grave i offentlig vej, kan du forvente, at vi behandler din ansøgning inden for otte arbejdsdage, hvis den opfylder kravene. Ved større gravearbejder kan der være længere behandlingstid.
Skal du grave i privat fællesvej, skal vi partshøre. Derfor skal vi have din ansøgning mindst tre uger før, arbejdet skal udføres.
-
Hvem skal indhente ledningsoplysninger?
Ved alle gravninger skal der indhentes ledningsoplysninger, og dette er ledningsejerens ansvar.
-
Hvornår skal der holdes vejsyn, og hvad skal jeg være opmærksom på?
Inden opgravning til større arbejde går i gang, skal ledningsejeren sørge for, at der indkaldes til besigtigelse af vejen.
Vejens tilstand skal være dokumenteret med fotografier eller videooptagelser. Det er entreprenørens ansvar, at afmærkning mv. altid følger regler og lovgivning.
-
Hvem skal oplyse offentligheden om kommende gravearbejde?
Ved ledningsarbejder, der må antages at medføre ikke ganske uvæsentlige gener for grundejere og trafikanter, skal ledningsejeren orientere offentligheden om ledningsarbejdet:
- Hvem der graver
- Formålet med gravearbejdet
- Datoer for arbejdets start og forventet afslutning
-
Hvem skal orienteres ved gravearbejde, der medfører større trafikale gener?
- Busselskaberne
- Falck
- Slagelse Brand og Redning
- Politiet
- Taxi
- Berørte borgere
-
Er der statsveje i Slagelse Kommune, og betyder det noget for min tilladelse til gravning?
Ja, der er statsveje. Ved gravninger på statsveje skal du søge om tilladelse hos Vejdirektoratet.