Skriv sikkert til kommunen
Når du skriver til os med personlige informationer, bør du gøre det sikkert.
Personlige informationer er for eksempel dit CPR-nummer, din adresse og/eller helbredsoplysninger.
Der er to muligheder for at sende sikkert til Slagelse Kommune:
- Digital Post, som kræver NemID
- Sikker e-mail, som bl.a. kræver NemID-certifikat tilknyttet egen e-mailadresse
Vi anbefaler at du bruger Digital Post, da meget få private mailadresser giver mulighed for at sende sikker e-mail.
Her på siden kan du hente mere information om de to muligheder.
-
Hvad er Digital Post
Digital Post er din personlige postkasse på nettet, som gør det let og sikkert for dig at kommunikere digitalt med det offentlige.
Din digitale postkasse er beskyttet af dit NemID og alle breve, der sendes til og fra den, bliver sendt via en krypteret og sikker kanal.
-
Hvad er sikker e-mail
Sikker e-mail kræver bl.a. installation af NemID i dit mailprogram og kan generelt være en kompliceret proces.