Masterplan og byrumsanalyse

I Masterplanen for Campus Slagelse præsenteres et samlet koncept for det nye område.

Campusområdet skal strække sig langs jernbanen ved Slagelse Station. Netop placeringen tæt på både station og bymidte giver Slagelse en unik mulighed for at skabe en campus, hvor lærings- og vækstmiljøer bliver kombineret med et levende byliv, mener rådgiverne Gehl Architects og Dansk Bygningsarv, der har udarbejdet  Masterplan- og byrumsanalyse for det ny campusområde.

For at understøtte den udvikling anbefaler rådgiverne, at området fra Godsbanebygningen til Kalundborgvej udvikles med grønne oaser og rekreative tilbud, mens det anbefales at arbejde med vækst- og læringsmiljø omkring stationsbygningen.

Byrådet vedtog mandag den 25. august 2014 Masterplan- og byrumsanalyse. I den forbindelse udtalte borgmester Stén Knuth (V):

- Uddannelse er et af de vigtigste ben i vores vækststrategi. Vi vil gerne tiltrække mange studerende til Slagelse. Hvis det skal lykkes, skal vi også kunne tilbyde et spændende studie- og bymiljø. Med vedtagelsen af masterplanen har vi et godt udgangspunkt for at gøre den vision til virkelighed.

Byrumsanlyse- og masterplanrapporten indeholder en samlet præsentation af et fysisk koncept for Campus Slagelse.

Rapporten skal danne grundlag for en eller flere lokalplaner i campusområdet.

Bilag til rapporten: