Visit Vestsjælland

Sammen med Kalundborg Kommune er Slagelse Kommune en del af turistsamarbejdet Visit Vestsjælland

Den 1. januar 2013 trådte et nyt turismesamarbejde mellem Kalundborg og Slagelse Kommuner i kraft. Med samarbejdet blev selskabet Visit Vestsjælland A/S etableret.

Ønsket for dette samarbejde er, at skabe en stærk destination, der udnytter de to kommuners fælles styrker. Målet er at samarbejdet skal løfte turismeforbruget med 200 mio. kr. og beskæftigelsen inden for turisme med 300 job. Samarbejdet giver mulighed for et mere effektivt ressourcetræk, en professionalisering og udnyttelse af styrkepositionerne samt synergierne i de to kommuner.

Vision for Visit Vestsjælland

  • Sammen kan vi skabe stærke attraktioner og oplevelser. Sammen skal vi tiltrække turister og styrke deres oplevelser på kryds og tværs af Kalundborg og Slagelse Kommune.
  • Professionelle sammen - et dygtigere turisterhverv. For at tiltrække turister skal vi blive dygtigere til at udvikle nye og bedre produkter, at yde både personlig og professionel service og til at give turisterne en oplevelse af helhed og sammenhæng i deres ophold.
  • Sammen skaber vi øget synlighed. Vi skal blive dygtigere til at gøre kvaliteten i vores tilbud synlige for turisterne gennem en effektiv markedsføring.

Fire indsatsområder

  • Kystturisme
  • Naturturisme
  • Kulturturisme
  • Erhvervsturisme

Nøgletal for området

  • Regionens største turistdestination
  • 126.000 indbyggere
  • 3.211.000 gæster årligt (estimeret)
  • 1,3 mia. i turismeforbrug årligt
  • 12.000 feriehuse
  • 13 hoteller (1406 hotelsenge ud af 5160 i regionen)
  • 14 campingpladser
  • 11 lystbådehavne
  • 7 øer
  • 5 turistbureauer og 1 turistinformation

Visit Vestsjællands bestyrelse

Der er 8 medlemmer i bestyrelsen for Visit Vestsjælland A/S.

Fra Kalundborg Kommune

  • Svend Erik Autzen, byrådsmedlem
  • Torben Toft Andersen, byrådsmedlem
  • Henrik Ulf Petersson, tidligere bestyrelsesformand VisitKalundborg
  • Jens Worsøe, direktør Danhostel Kalundborg, Kalundborg Vandrehjem

Fra Slagelse Kommune

  • Troels Christensen, byrådsmedlem og udvalgsformand
  • Lis Tribler, byrådsmedlem
  • Michael Lauritzen, Regionsdirektør i Comwell Hotels
  • Poul Buur, bestyrelsesmedlem Tropebyen

Direktion

  • Lars Nielsen
Siden er sidst opdateret 26. februar 2016