Anlægsgartner

I Entreprenørservice er der løbende fire elever som anlægsgartnere på forskellige stadier i uddannelsen.

Forventninger til dig som elev

  • Du er engageret - i både virksomheden og i din læring
  • Du har gode evner for samarbejde, godt humør og er omstillingsparat, da tværgående samarbejde er et nøglebegreb hos os
  • ”Hvor der er vilje er der vej” - så har du viljen, har vi lærepladsen
  • Vi skal se din straffeattest
  • Kørekort mindst kategori B er en fordel

Om Entreprenørservice

Vores opgaver favner alt fra grå opgaver med belægninger som fortove, trapper, granit, brolægning og asfalt mv. til et bredt udsnit af opgaver i det grønne som natur, vandløb, idrætsfaciliteter, parker, strande, torve og pladser mv.

Vi renholder også kommunens offentlige rum og salter og rydder sne.

  • Vi bruger mange entreprenørmaskiner, som du naturligvis vil få erfaring med under din uddannelse
  • Vi arbejder med Helhedsorienteret drift - HOD. Vi ønsker at engagere os i faglig udvikling, i dialogen med borgerne og i arbejdet med at udvikle og koble metode, økonomi og elementbeskrivelser
  • Vi samarbejder med et bredt felt af private entreprenører som en fast og naturlig del af vores hverdag
  • Vi har ca. 100 kollegaer, som venter på at byde dig velkommen
  • Vi har to primære mødesteder i Korsør og Slagelse. I mange tilfælde vil mødestedet følge opgaven, og du kan derfor forvente skiftende mødested
  • Vi har fire elever på forskellige stadier i uddannelsen

Når vi søger elever

Vi søger som udgangspunkt en elev af gangen. Stillingsopslag bliver slået op på hjemmesiden og på nogle uddannelsesinstitutioner.

Siden er sidst opdateret 11. oktober 2017