Datatekniker

Datateknikerelev med speciale i infrastruktur

I Stab for Økonomi og Digitalisering er der løbende to elever som datateknikere på forskellige stadier. Praktikpladsen er primært i afdelingen IT-Support og Drift.

Du kommer til at indgå i et team der består af 24 dygtige medarbejdere, som varetager it-opgaver for kommunens godt 14.000 brugere. Vi har over 300 programplatforme og har en sammenhængende infrastruktur som dækker over 250 fysiske lokationer.

Du vil som udgangspunkt i første halvdel af uddannelsen begynde i vores servicedesk, hvor du giver vores brugere 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være support af brugere, pc’er, netværk, smartphones, tablets og software.

I sidste halvdel af uddannelsen vil du blive en del af vores driftsteam. Her vil du blandt andet komme til at arbejde med at designe, installere, konfigurere, vedligeholde og dokumentere server- og netværksløsninger

Forventninger til dig som elev 

  • skal starte på eller er påbegyndt uddannelsen datatekniker og vælger specialet infrastruktur
  • kan arbejde selvstændigt og har fokus på eksekvering i opgaveløsningen
  • er struktureret, og god til at samskabe med interessenter og kolleger i opgaveløsningen
  • er tillidsvækkende og servicerende i din adfærd
  • er god til at kommunikere med alle interessenter både i og uden for organisationen
  • Vi skal se din straffeattest
  • Kørekort kategori B er en fordel 

Vi kan tilbyde 

En uddannelse i en værdibaseret organisation i udvikling. Du bliver en del af vores servicekultur, hvor vi har fokus på adfærd og fælles serviceholdninger og hvor alle præger centrets udvikling. Du kommer til at arbejde med mange spændende og varierende opgaver. 

Vi lægger stor vægt på et fagligt stærkt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor udvikling og problemløsning er i højsædet. 

Dit uddannelsesforløb kommer til at vare ca. 5 ½ år, hvor du vil veksle mellem praktik og skoleophold. 

IT-Support og Drift er placeret i skønne og inspirerende omgivelser ved Korsør Havnefront på Korsør Rådhus. 

Når vi søger elever

Vi søger som udgangspunkt en elev ad gangen. Praktikopslag bliver slået op på hjemmesiden og på nogle uddannelsesinstitutioner, så hold øje med denne side:

Video

Her kan du se en video med vores elev Mikkel, hvor han fortæller om, hvordan det er at være datateknikerelev hos os:

Siden er sidst opdateret 30. september 2020