Prøvehandlinger

Fremtiden byder på flere opgaver med færre ressourcer. Derfor ser vi på, om vi kan løse opgaverne anderledes.

Hvordan kan vi løse opgaverne i kommunen anderledes?

Vi kan:

  • Tænke og udvikle nyt
    - Kan vi løse opgaverne på en ny måde? Kan vi gå nye veje?

  • Samskabelse
    - Kan vi løse opgaver sammen med andre? Kan vi finde fælles løsninger sammen med andre i vores egen organisation – eller uden for egen organisation?

  • Digitalisering
    - Kan teknologi bidrage til en bedre opgaveløsning?

Prøvehandlinger

Vi arbejder med de tre områder gennem prøvehandlinger, hvor vi afprøver nye løsninger i mindre skala og ser, om de giver gode resultater og bedre velfærd for dig som borger. Hvis det lykkes, vurderer vi, om det kan bruges andre steder i organisationen. Hvis det ikke lykkedes - ja så er vi blevet klogere. 

Alle ansatte i Slagelse Kommune kan lave prøvehandlinger. Alle har faktisk ret og pligt til at foreslå prøvehandlinger, hvis vi undrer os over, at vi ikke løser problemer bedre. De eneste krav til prøvehandlinger er, at det skal skabe bedre velfærd for dig som borger.

Hvis en medarbejder ønsker hjælp til en god idé, står et hold hjælpere klar til at guide videre.

Spørgsmål og svar
Siden er sidst opdateret 3. september 2019