Logo

Slagelse Kommune

Storebæltsbroen er valgt som symbol for Slagelse Kommune, fordi broen signalerer sammenhæng, dynamik og energi i balance med den omkringliggende natur.

Broen er symbol på en fremtidsorienteret kommune med høje ambitioner, som sætter mennesket og teknologisk formåen i centrum.

Storebæltsbroen er et vartegn, der sikrer, at alle ved, hvor Slagelse er fysisk placeret, nemlig i midten af Danmark.

Det er Slagelse Kommunes logo, der bruges og viser linjen i hele Slagelse Kommunes design.

Design og logo er godkendt af Sammenlægningsudvalget den 1. november 2006.

Logoet er udformet af Bysted A/S.

Logoet er beskyttet

Logoet tilhører Slagelse Kommune og må derfor kun anvendes efter skriftlig tilladelse fra kommunen. Som udgangspunkt vil Slagelse Kommune ikke tillade, at våbenet anvendes til formål, som kommunen ikke vil kunne understøtte, herunder kommercielle formål.