Kommuneplan 2017 er endeligt vedtaget

Byrådet valgte den 18. december at vedtage Kommuneplan 2017 endeligt.

Med Kommuneplan 2017 er der grundlag for at kunne bygge videre på Slagelse Kommunes vækststrategi og visionen om at skabe et stærkere erhverv, gode uddannelsesmiljøer og attraktive oplevelser.

Der er nye udpegninger til boliger og erhverv, herunder et større område til boliger i Slagelse øst og et nyt erhvervsområde i forlængelse af Slagelse Megacenter på den anden side af Omfartsvejen.

De nye udlæg skal være med til at tiltrække og fastholde nye og eksisterende borgere og virksomheder. Udpegningen af naturpark fra Bisserup til Skælskør, inklusiv Agersø og Omø, vil kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for kyst- og naturturisme, og arbejdet med kulturmiljøer vil kunne understøtte nye muligheder inden for turisme.

Endvidere er der i planen fokus på at styrke Slagelses position som Vestsjællands handelscentrum.  

Kommuneplan 2017 findes digitalt på

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

  • Moritz Faloota 
    Tlf 58 57 93 52 

Pressemeddelelse den 21. december 2017