Posthuset grand opening 16. marts kl. 13-16

Se, hør, smag og mærk nutiden og fremtiden i det gamle Posthus.

Der er lagt op til en festlig åbning, når det gamle Posthus genåbner som vækst- og innovationshus. Slagelse Erhvervscenter flyttede ind på 1.sal før jul, og nu er den kommunale del i stueetagen også klar til at slå dørene op. Det fejres med en Grand Opening fredag den 16. marts, hvor alle interesserede er velkommen til at komme forbi og opleve det ”nye” Posthus.

- Jeg er glad for, at vi kan åbne Posthuset som innovationshus. Jeg håber, at det nye hus bliver stedet, hvor virksomheder, studerende, borgere og kommunen kan møde hinanden i uformelle rammer og skabe nye samarbejder. Hvis det lykkedes, så kan det give grobund mange nye arbejdspladser, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Åbningsdagen byder på et spændende program. I stuen er der Innovationsmesse, hvor man blandt andet kan høre om det bæredygtige liv, og se robotteknologi på velfærdsområdet. Blandt andet kan besøgende prøve spiserobotten, som serverer karameller og street-food-cafeen Manden og Konen byder på lækre snacks.

På 1. sal byder Slagelse Erhvervscenter på et spændende erhvervsprogram med fokus på erhvervsudvikling og iværksætteri. Her er også mulighed for at opleve robotter - blandt andet kan man prøve at programmere en såkaldt COBOT-robot og teste et par VR-briller.

- Vi glæder os til at byde erhvervslivet velkommen på Posthusets første sal, hvor vi har fokus på iværksætteri, erhvervsudvikling og vækst, både i vores daglige virke og på selve dagen. Vi har forberedt et par spændende overraskelser; man kan for eksempel afprøve VR-briller eller lære at programmere en robot. Der er også plads til korte inspirerende indlæg, networking og naturligvis et glas bobler samt lette kulinariskes specialiteter, produceret af lokale iværksættertalenter, siger Morten Prüsse Sørensen, direktør for Slagelse Erhvervscenter A/S.

Alle interesserede er velkomne til åbningen. Selve indvielsen starter kl. 13, hvor borgmesteren ringer med klokken og officielt åbner huset. Fra kl. 13.30 forsætter programmet med åbent hus, og der er mulighed for at opleve robotter og høre mere om huset.

Vi inviterer til grand opening den 16. marts kl. 13-16. Adressen er Sdr. Stationsvej 26, 4200 Slagelse.

Program

Se det fulde program for åbningsdagen her:

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

  • Udviklingskonsulent/Postmester Sanne Salomonsen
    tlf.: 24 83 28 41  
  • Marketingkonsulent Tatiana Lindersgaard, Slagelse Erhvervscenter
    tlf. 29 32 55 30

Pressemeddelelse den 14. marts 2018