Omø Færgen skal have ny skrue

På grund af Omø Færgens havari vil færgerne til Omø og Agersø sejle efter en nødsejlplan frem til den 28. januar. Det skyldes, at skru-en blev så hårdt beskadiget ved et uheld, at der skal laves en helt ny.

Omø Færgen skal have en helt ny skrue, efter færgens gamle skrue blev ødelagt ved et uheld i sidste uge. Skruen skal specialfremstilles, og det kommer til at tage tre uger at lave og montere en ny. Derfor kommer færgerne til Omø og Agersø til at sejle efter en nødsejlplan frem til den 28. januar.

Uheldet skete onsdag i sidste uge, hvor skruen ramte en sten. Færgen er sejlet på værft i Søby, mens skruen er sendt til reparation i Hundested. Her har man imidlertid konstateret, at skruen er så medtaget, at den ikke kan repareres, og derfor skal der en ny til. Skruen er ikke en hyldevarer, men skal specialfremstilles til færgen, og det kommer til at tage ca. tre uger.

I perioden frem til den 28. januar sejles der derfor efter en nødsejlplan, hvor Agersø Færgen og passagerfærgen Kattegat indgår. Nødsejlplanen kan ses på Agersø Omø Færgernes hjemmeside

Agersø Omø Færgerne beklager de gener, som det giver for passagerne.

Flere oplysninger

  • Centerchef Flemming Kortsen
    telefon 23 26 09 45

Pressemeddelelse den 7.januar 2019