Har du kommunens flotteste juletræ?

Og vil du gerne forære det bort – eller blot have ryddet træet væk fra haven – så skal du heller ikke i år tøve med at kontakte os.

Har dit store, flotte grantræ i haven potentiale til at blive juletræ, så kan det nemlig blive dit træ, der i år skal stå på en af byernes torvepladser.

Sådan foregår det

  1. Send billede af dit træ på e-mail senest den 20. oktober 2019 til angil@slagelse.dk

  2. Kan dit træ bruges, kommer vi forbi med en lastbil sidst i november, fælder træet og løfter det ud på lastbilen med en kran

  3. Nogle dage senere kommer vi igen og fjerner træstubben fra haven, mens der bliver ryddet pænt op

Dit juletræ bliver herefter kørt til en af byernes torvepladser, hvor du og alle andre kan komme forbi og se træet tage sig ud i al sin pragt.

Nyhed 19. september 2019.