Kom til infomøde om bredbåndspuljen

Det er nu, du skal forberede et lokalt bredbåndsprojekt, hvis du vil søge om tilskud fra bredbåndspuljen. Kom til infomøde og hør nærmere.

Er bredbåndsdækningen meget dårlig i det område, hvor du bor? Så kan du måske søge tilskud til et lokalt bredbåndsprojekt. 

For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have mulighed for at få bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der må ikke være udsigt til, at der vil komme bedre bredbånd på kommercielle vilkår inden tre år. 

Se, hvilke adresser, der er tilskudsberettigede (frem til 25. august kan du gøre indsigelse)

Kom til informationsmøde

Energistyrelsen inviterer til informationsmøde i Slagelse. Kom og hør nærmere om mulighederne for at søge tilskud til et bredbåndsprojekt.

Tid og sted

Dato: Onsdag den 17. juni
Tid: 16-18 
Sted: Slagelse Kommune, Auditoriet, Torvegade 15, 4200 Slagelse

Møderne vil blive afholdt i overensstemmelse med retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser til de enkelte møder. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder sig. Husk at oplyse dit navn ved tilmelding. 

Tilmeld dig via mail her: 

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 16. juni 2020

Baggrund

Bredbåndspuljen har til formål at støtte udrulningen af bredbånd i lokalområder med dårlig dækning. For at være tilskudsberettiget må en adresse højst have adgang til bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der kan gives tilskud til hurtigt bredbånd på adresser, som er registrerede som boliger, virksomheder eller sommerhuse. Adresser, som er beliggende i byzone, er ikke tilskuds-berettigede.

For at opnå mulighed for tilskud fra puljen skal man slå sig sammen lokalt for at forberede et bredbåndsprojekt. Projektet skal indgå partnerskab med en bredbåndsudbyder og kan derefter søge om tilskud. Der er 100 mio. kr. i puljen i 2020.

Flere oplysninger

Du finder information om bredbåndspuljen og ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside.

Kontakt

  • Christine Pallesen, Fuldmægtig i Energistyrelsen
    Tlf.: 33 92 68 95
    Mail: cpa@ens.dk

  • Anne Fiber. Bredbåndskonsulent i Slagelse Kommune
    Tlf: 23 62 32 19
    Mail: anfib@slagelse.dk

Nyhed den 10. juni 2020