Konkurrence: Hvad skal vi kalde den nye buslinje?

Kom med et forslag til navnet på den nye, gratis buslinje i Stillinge-, Hejninge- og Havrebjerg-området

Den 10 august starter en ny buslinje med at køre i Stillinge-, Hejninge- og Havrebjerg-området. Den kommer til at afløse linjerne 438, 439 og 491, som kører sidste gang den 26. juni. Til forskel fra de nuværende busser, så bliver den nye buslinje gratis at køre med. Det vil sige – du behøver ikke købe billet for at køre med bussen.

Indtil nu har vi kaldt den nye buslinje Borgerbussen. Men skal den blive ved med at hedde det? Det vil vi gerne have hjælp til at find ud af, og derfor har vi udskrevet en navnekonkurrence.

Alle med bopæl i Slagelse Kommune kan deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde et gavekort på 300 kr. til gårdbutikken Dybkærgaard, Dybkærvej 2, 4200 Slagelse.

Nyhed den 4. maj 2020