Har du kommunens flotteste juletræ?

Og vil du gerne forære det bort, samtidig med du får ryddet træet væk fra haven? Så tøv ikke med at kontakte Entreprenørservice i Slagelse Kommune.

Har dit store, flotte grantræ i haven potentiale til at blive juletræ, så kan det nemlig blive dit træ, der i år skal stå på en af byernes torvepladser.

Sådan gør du

  1. Send et eller flere billeder af dit træ og adressen, hvor vi kan finde det, på e-mail senest søndag 18. oktober 2020 til angil@slagelse.dk

  2. Midt i november beslutter vi, hvilke træer der skal bruges. Hvis dit træ er et af dem, kommer vi forbi med en lastbil sidst i november, fælder træet og løfter det ud på lastbilen med en kran

  3. Nogle dage senere kommer vi igen og fjerner træstubben fra haven, mens der bliver ryddet pænt op

Dit juletræ bliver herefter kørt til en af byernes torvepladser, hvor du og alle andre kan komme forbi og se træet tage sig ud i al sin pragt.

Vi glæder os til at se dit bud på et torvejuletræ!

Nyhed 2. september 2020.