Nye midlertidige besøgsrestriktioner hos botilbud

Hvis du skal besøge beboere i botilbud så bemærk de nye midlertidige restriktioner.

Social- og indenrigsministeriet har udmeldt, at der skal indføres generelle midlertidige besøgsrestriktioner i botilbud. Besøgsrestriktionerne skal begrænse smittespredning på botilbud, hvor mennesker i risikogruppen opholder sig.

Besøg beboerne udenfor

Det vil fortsat være muligt at besøge beboerne på tilbuddene på udendørs arealer efter aftale med det enkelte tilbud og med overholdelse af myndighedernes anbefalinger til begrænsning af smitte. Ved kritiske besøg kan det ved særlig aftale være muligt at gennemføre besøg indendørs, hvis det vurderes at kunne gennemføres forsvarligt.    

Hvor gælder restriktionerne?

De midlertidige besøgsrestriktioner omfatter:

  • Botilbuddet Østergården og Østervej
  • Bofællesskabet Århusvej
  • Bofællesskabet Solgården
  • Bofællesskabet Kalundborgvej
  • Bofællesskabet Grendalsvej
  • Bofællesskabet Stapels Gård
  • Bofællesskabet Motalavej

Besøgsrestriktionerne indføres for alle beboere i disse tilbud ud fra et forsigtighedsprincip med hensigt om at passe på de beboere i tilbuddene, der er i særlig risiko.

Hvis man har spørgsmål til sit besøg på et bosted, er man altid velkommen til at kontakte det enkelte bosted forud for sit besøg.

Besøg hos Forsorgscenter Toften

Beboerne hos Forsorgscenter Toften kan fortsat modtage besøg. Men på grund af øget smitterisiko skal besøgene foregå på udearealer og efter aftale med personalet. 

Nyhed 18. september 2020