Ny portal til whistleblowerordningen

Læs mere om whistleblowerportalen

Den 17. december trådte en ny lov om beskyttelse af whistleblowere i kraft. Det betyder, at vi i Slagelse Kommune har etableret en ny whistleblowerordning.

I den forbindelse har vi lavet whistleblowerordningen om til en portal, hvor  ansatte i kommunen og kommunens samarbejdspartnere kan indgive oplysninger, hvis man har viden – eller begrundet mistanke – om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i Slagelse Kommune.

Tidligere har det fungeret ved, at man kontaktede borgerrådgiveren direkte.

Hvad kan du i den nye portal?

I den nye portal kan du selvfølgelig indberette, men du kan også læse mere om, hvem og hvad der kan indberettes. Du kan også læse, hvordan både den der indberetter og dem, der evt. indberettes om, bliver beskyttet, og hvordan deres data behandles.

Du kan besøge portalen her: 

Du kan læse mere om whistleblowerordningen og se whistleblowerpolitikken på vores hjemmeside:

Ordningen varetages af advokatfirmaet Norrbom Vinding og af kommunens nye whistleblowerenhed, som består af afdelingsleder i PersonaleJura, Anette Nielsen, Økonomi- og Digitaliseringschef, Kirsten V. Jensen, Økonomi- og Digitaliseringschef samt borgerrådgiveren, Lone Engly.

Nyhed 21. december 2021